Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stuttgart

Oprindelige forfattere BiSt, KKru, Strae og UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Stuttgart. Hovedbanegården, opført 1914-28 i en monumental, klassicistisk stil efter tegninger af arkitekten Paul Bonatz i samarbejde med Friedrich Eugen Scholer. Bygningen med det 56 m høje tårn er fredet og bevares i det nye byplanforslag (konkurrence 1997) for det over 100 ha store sporareal nord for banegården. Planen omfatter en ny, underjordisk banegård med overdækkede spor.

Stuttgart. Hovedbanegården, opført 1914-28 i en monumental, klassicistisk stil efter tegninger af arkitekten Paul Bonatz i samarbejde med Friedrich Eugen Scholer. Bygningen med det 56 m høje tårn er fredet og bevares i det nye byplanforslag (konkurrence 1997) for det over 100 ha store sporareal nord for banegården. Planen omfatter en ny, underjordisk banegård med overdækkede spor.

Stuttgart, hovedstad i den tyske delstat Baden-Württemberg beliggende i en sidedal til Neckarfloden; 606.600 indb. (2010). Med sine forstæder strækker Stuttgart sig ind i flere sidedale. Byen er sæde for delstatsregeringen og mange offentlige kontorer, bl.a. forbundsbanestyrelsen og poststyrelsen, og har udviklet sig til et af Sydtysklands vigtigste industri- og handelscentre. Her findes elektroteknisk industri (Bosch), bilindustri (Mercedes-Benz og Porsche), maskin- og metalindustri, optisk industri (Kodak), nærings- og nydelsesmiddelindustri, kemisk industri samt læder-, tekstil- og beklædningsindustri. Desuden er Stuttgart hjemsted for mange trykkerier og forlag.

I Stuttgart findes et Max Planck-Institut for metalforskning og atomfysik, den tyske luft- og rumforskningsanstalt, den overordnede styrelse til beskyttelse af forfatningen, et planetarium, et universitet grundlagt 1876 som polyteknisk læreanstalt, landbrugsuniversitetet Hohenheim og den zoologisk-botaniske have Wilhelma.

Foruden talrige museer findes her en af Europas førende balletter. Byens 216 m høje fjernsynstårn (1954-55), det første af sin art, er blevet vartegn for den moderne udvikling og et forbillede for mange andre teletårne i hele verden.

Annonce

Trods sin trafikalt lidt ugunstige beliggenhed i en dal har Stuttgart udviklet sig til Baden-Württembergs trafikknudepunkt med flodhavn, international lufthavn ved Echterdingen og jernbane. Det tyske højhastighedstog betjener Stuttgart.

I nærheden af byen findes det 50 ha store rekreative areal Killesberg med messe- og udstillingsområde, svævebane, restauranter og udsigtstårn.

Stuttgart ligger i et af de største vindyrkningsområder i Tyskland og er klimatisk begunstiget af at ligge i læ af Schwarzwald og Schwäbische Alb.

Arkitektur og museer

Omfattende ødelæggelser under 1. og især 2. Verdenskrig gik stærkt ud over byens kirker; det resulterede i en række nyopførelser, der har gjort byen til centrum for moderne kirkearkitektur. Genopført er dog bl.a. Stiftskirche, grundlagt i 1100-t., men hovedsagelig opført 1433-60. Renæssanceslottet Altes Schloss fra 1553-78 har en interessant indre arkadegård og rummer Württembergisches Landesmuseum; Neues Schloss er opført i midten af 1700-t. i barok. Blandt nyere bygninger er den monumentale hovedbanegård af Paul Bonatz (1914-28), der står over for en omfattende udvidelse (2006).

Weissenhof Siedlung. 16 af samtidens prominente arkitekter opførte boliger i modernistisk formsprog i Weissenhof Siedlung. Her ses rækkehuse af den hollandske arkitekt J.J.P. Oud. Fotografi fra 1992.

Weissenhof Siedlung. 16 af samtidens prominente arkitekter opførte boliger i modernistisk formsprog i Weissenhof Siedlung. Her ses rækkehuse af den hollandske arkitekt J.J.P. Oud. Fotografi fra 1992.

Boligbebyggelsen Weissenhofsiedlung blev opført 1927 under ledelse af Mies van der Rohe. Staatsgalerie Stuttgart, grdl. 1843, viser en fremragende samling europæisk kunst fra renæssancen til i dag; en postmoderne museumsbygning af James Stirling blev indviet 1984 og i 2002 fik museet sin tredie udvidende bygning.

Kunstmuseum Stuttgart (tidligere Städtische Galerie) er rykket ind i en ny kubistisk glasbygning i byens centrum i 2005. Museet rummer omfattende samlinger fra 1700-t. til i dag, blandt andet verdens største samling af Otto Dix's værker.

Overfor det udvidede Gottlieb-Daimler-Stadion (2005) ligger det epokegørende Mercedes-Benz-Museum (2006), opført som en digitalmoderne barokvision. Museet, der i sit indre opnår en højde på knap 50 meter i skruet beton, rummer 150-års automobilhistorie.

Historie

Stuttgart opstod ca. 950 omkring et stutteri, heraf det oprindelige navn, Stuotgarte. Byen fik købstadsrettigheder i 1219 og var fra 1482 hovedstad i Württemberg.

Under Napoleonskrigene begyndte en industrialisering, som gjorde Stuttgart til Sydvesttysklands økonomiske centrum. Byen blev luftbombet under 1. Verdenskrig og ligeledes under 2. Verdenskrig på grund af sin rustningsindustri, hvilket tilføjede dens centrum store ødelæggelser.

I erklæringen Stuttgarter Schuldbekenntnis, afgivet 19.10.1945, vedkendte den tyske evangeliske kirke sig et medansvar for nazismens voldsregime.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Kirsten Kruse, Therkel Stræde, Ursula Fugmann: Stuttgart i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166252