Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marbach

Oprindelige forfattere BiSt, KKru og PeOEhr Seneste forfatter Redaktionen

Marbach, Marbach am Neckar, by i den tyske delstat Baden-Württemberg ved floden Neckar 15 km nord for Stuttgart; 15.400 indb. (2005). Marbach ligger i et vindyrkningsområde og har desuden møbel-, læder- og maskinindustri.

I Marbach, der er forfatteren Friedrich Schillers fødeby, findes to samvirkende institutioner af vigtighed for tysk litteraturforskning. Schiller-Nationalmuseum, grdl. 1903, indeholder samlinger og udstillinger af bøger, manuskripter og portrætter fra tysk litteraturhistorie. Deutsches Literaturarchiv, grundlagt 1955, er en forskningsinstitution, som tillige samler tyske forfatteres manuskripter, papirer og breve.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Kirsten Kruse, Per Øhrgaard: Marbach i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121880