Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lübeck

Oprindelige forfattere BiSt, FMyg, GJen og UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Lübeck. Kirken th. er Marienkirche.

Lübeck. Kirken th. er Marienkirche.

Lübeck, by ved floden Traves nedre løb i den tyske delstat Slesvig-Holsten 55 km nordøst for Hamburg; 210.200 indb. (2010). Gennem Elbe-Trave-Kanalen (1900) står byen i forbindelse med Elben og Østersøen og udgør sammen med Travemünde i bunden af Lübeckbugten et udbygget industri- og havneområde, der forbinder jernbane- og bilfærger fra hele Norden med det tyske jernbane- og motorvejsnet.

Industristrukturen er mangesidig. Vigtig er metal- og træforarbejdning, maskinfabrikation, skibsværfter, kemisk industri, elektronik- samt nærings- og nydelsesmiddelindustri (bl.a. fisk, syltetøj, marcipan).

Lübeck er kendt for sine mange markeder. Desuden er byen en nordtysk musikmetropol med fremstilling af musikinstrumenter og med to musikhøjskoler, en med speciale i orgeluddannelse.

Annonce

Lübeck Altstadt, der ligger mellem floden og kanalen, blev i 1987 optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Fra vest kan man gå ind i Altstadt gennem den mægtige Holstentor, og ved siden af ligger saltlagerbygningerne fra byens tid som hansestad (1300-1600-t.) samt rådhuset, der er det ældste fungerende i Tyskland. Altstadts profil udgøres af fem store kirker: Domkirken, Aegidienkirche, Marienkirche, Sankt Jacobikirche og Sankt Petrikirche.

Arkitektur

Domkirken, byens ældste kirke, blev opført 1173-1247 som romansk basilika, men ombyggedes 1266-1341 til gotisk hallekirke. Marienkirche, opført 1250-1350, var forbillede for de gotiske teglstenskirker i Østersøområdet. I denne kirke fandtes Bernt Notkes berømte billedfrise Døden fra Lübeck fra ca. 1465. Frisen blev ødelagt i 1942 ligesom det dannebrogsflag, lübeckerne i 1427 havde taget som krigsbytte fra Erik 7. af Pommern. Rådhuset (1226-1586) udgøres af to forbundne teglstensbygninger og regnes for et hovedværk i tysk middelalderarkitektur. Bygningens facade i renæssancestil markerer et andet stiltræk.

Blandt de øvrige bygninger kan bl.a. nævnes Haus der Schiffergesellschaft, et velbevaret gildehus fra 1535. Lübeck rummer desuden en række velbevarede gavlhuse, især i Große Petersgrube og i Mengstraße, hvor bl.a. Buddenbrookhaus ligger. Huset er indrettet som museum for Heinrich og Thomas Mann. Af de tidlige byporte er to bevaret: Burgtor (1444) og Holstentor (1469), i dag Lübecks vartegn.

I senmiddelalderens Lübeck fandtes berømte billedskærerværksteder med kunstnere som Bernt Notke og Henning van der Heyde; et triumfkrucifiks af Bernt Notke kan ses i domkirken.

Det kulturhistoriske St. Annen-Museum er indrettet i det tidligere Sankt Annenkloster og viser bl.a. middelalderlig sakral kunst, heriblandt en stor samling af nordtyske billedskæreraltre.

Det prisbelønnede Kunsthalle St. Annen, der indviedes 2004 har fusioneret moderne arkitektur med ruinrester og grundplan fra klosterkirken, der brændte i 1843; her vises samtidskunst og løbende udstillinger.

Museum Behnhaus (1779-83) rummer kunst fra 1800- og 1900-t. I 2002 indviedes Günter Grass-Haus som udstillings- og forskningscenter for litteratur og billedkunst. Museet har en fast udstilling omkring Günter Grass mange facetter.

Historie

Lübeck blev grundlagt af grev Adolf 2. af Holsten i første halvdel af 1100-t. Den kom senere i århundredet under Henrik Løve, men blev i 1180'erne overtaget af de hohenstaufiske kejsere. Efter 1203-25 at have været under dansk herredømme blev byen af den tysk-romerske kejser Frederik 2. i 1226 tildelt status af fri rigsstad.

Byens politiske uafhængighed og gunstige geografiske placering som omladningsplads for handelen mellem Europa og Østersøen gav den også en ledende rolle i Hanseforbundet, og fra 1358 blev der afholdt hansedage i Lübeck. Denne magtposition understregedes af, at byen i 1300-1500-t. ofte havde afgørende indflydelse på den politiske udvikling i Norden i samvirke eller konflikt med de danske og svenske konger.

Det sidste militære engagement i Danmark under Grevens Fejde 1534-36 endte med byens nederlag til Christian 3. og afspejlede også, at hansestæderne på det økonomiske område blev trængt tilbage af hollænderne i 1500-1600-t.

Efter Det Tysk-romerske Riges fald i 1806 forblev Lübeck en selvstændig bystat. Den var 1810-13 under Frankrig, blev i 1815 medlem af Det Tyske Forbund og i 1871 af Det Tyske Rige. Ved Nord-Ostsee-Kanalens færdiggørelse i 1895 mistede byen en stor del af Østersøhandelen til Hamburg og Bremen. Under Det Tredje Rige afskaffedes byens selvstændighed ved lov i 1937; Lübeck blev kraftigt beskadiget under et britisk luftangreb i 1942.

Ved grænsedragningen mellem besættelseszonerne efter 1945 blev Lübeck adskilt fra store dele af sit tidligere opland, der kom til at ligge i den sovjetiske besættelseszone, det senere DDR. Lübeck selv blev i 1946 del af den nye delstat Slesvig-Holsten. Industriel udbygning og bibeholdelse af byen som Forbundsrepublikkens Østersøhavn cementerede dog dens økonomiske betydning.

Se også lybsk møntvæsen og lybsk ret.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Finn Mygind, Gert Jensen, Ursula Fugmann: Lübeck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119218