• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hameln

Oprindelige forfattere BiSt og GJen Seneste forfatter Redaktionen

Hameln, by i den tyske delstat Niedersachsen ved Weser; 42 km sydvest for Hannover; 57.800 indb. (2010). Ved den oprindelige fiskerby blev i 800-t. anlagt et kloster. Som hansestad blev Hameln stærkt befæstet. Byen er bedst kendt fra sagnet om "Rottefængeren fra Hameln".

I den ældste bydel findes en række bygninger i Weserrenæssance, bl.a. rottefængerhuset fra 1603 og stiftsherrehuset fra 1558, der bruges til museum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Gert Jensen: Hameln i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88409