Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Braunschweig

Oprindelige forfattere BiSt, KKru, PKN og Strae Seneste forfatter Redaktionen

Braunschweig, by ved floden Oker i den tyske delstat Niedersachsen 50 km øst for Hannover; 249.000 indb. (2010). Beliggenheden på en vigtig trafikåre mellem det tidligere Vesttyskland og Berlin 35 km vest for grænsen til det daværende DDR har haft betydning for Braunschweigs udvikling siden 2. Verdenskrig som et forskningsorienteret servicecenter.

Braunschweig har et teknisk universitet med over 15.000 studerende og forskningscentre som Forbundsrådet for fysik og teknik, Forbundsforskningsinstituttet for landbrug, det tyske Forsøgs- og forskningscenter for luftfart og rumteknologi, Institut for bioteknologi samt Institut for anvendt mikroelektronik. Disse forskningsinstitutioner har tiltrukket højteknologiske industrier som erstatning for de traditionelle landbrugsbaserede industrigrene.

Under 2. Verdenskrig blev Braunschweig udsat for voldsomme bombardementer, hvorunder alle arbejdspladser og halvdelen af alle boliger blev helt eller delvis ødelagt. Der blev derfor opført en række boligkvarterer efter krigen; Braunschweig har dog bevaret sine fem centre, der vidner om, at byen oprindelig var fem byer med hver sin bymur.

Annonce

De gamle bydele omkranses af to grene af floden Oker. Her ligger borgen Dankwarderode og den romansk-gotiske domkirke Sankt Blasii, begge påbegyndt 1173 under Henrik Løve; foran borgen står en kopi af løvefiguren Burglöwe, oprindelig støbt i bronze 1166.

Ved pladsen Altstadtmarkt med springvand fra 1408 ligger den romansk-gotiske kirke Sankt Martini, Altstadt-rådhuset fra 1200-1400-t. og Gewandhaus med en pragtfuld renæssancefacade fra ca. 1590.

Historie

Henrik Løve og hustruen Mathildes gravmæle i domkirken i Braunschweig, udført ca. 1230-40 til erindring om kirkens stifter og velgører. Krønikeskriverne beskriver Henrik som en stor kunstmæcen og en inderlig from mand, der betænkte kirkerne i sit område med omfattende gaver.

Henrik Løve og hustruen Mathildes gravmæle i domkirken i Braunschweig, udført ca. 1230-40 til erindring om kirkens stifter og velgører. Krønikeskriverne beskriver Henrik som en stor kunstmæcen og en inderlig from mand, der betænkte kirkerne i sit område med omfattende gaver.

Braunschweig var tidligere hovedstad i hertugdømmet Braunschweig, senere fristaten Braunschweig. Byen ligger, hvor handelsvejene Magdeburg-Köln og Lüneburg-Frankfurt am Main skar hinanden, og blev ifølge overleveringen grundlagt i 800-t. I 1100-t. overgik Braunschweig til slægten Welf under hertug Henrik Løve, der lod byen befæste og domkirken bygge.

Braunschweig blev residens- og hovedstad i hertugdømmet Braunschweig, der grundlagdes i 1235. Byen blomstrede som en af Hanseforbundets hovedbyer. Reformationen blev gennemført i 1528, hvorefter Braunschweig indtrådte i det protestantiske Schmalkaldiske Forbund, og universitetet i Helmstedt (1576-1810) blev et førende center for den lutherske protestantisme.

Efter 1400-t.s krise oplevede Braunschweig støt tilbagegang, hvilket yderligere forstærkedes af Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-t. Byen forsøgte flere gange at gøre sig fri af den hertugelige indflydelse.

I oplysningstiden fandt en åndelig blomstring sted; bl.a. grundlagdes Tysklands første tekniske højskole i 1745 her. Braunschweig blev indlemmet i kongeriget Westfalen af Napoleon 1806, men genetableret som hertugdømme 1814. Hertug Karl forsøgte at dæmme op for befolkningens demokratiseringskrav med en stænderforfatning i 1820, men en opstand brød ud i 1830; hertugen flygtede og efterfulgtes hurtigt af sin mere tolerante bror Wilhelm. Forfatningen reformeredes i liberal retning i 1832 og 1848, og reaktionen efter 1848-revolutionen slog ikke så stærkt igennem i Braunschweig. Der indførtes valgret for mænd, men også forbud mod arbejdersammenslutninger, samtidig med at Braunschweig politisk lagde sig ret tæt op ad Preussen.

Efter 1871 udviklede byen sig til regionalt center for industri med forarbejdning af landbrugsprodukter, fx med bryggerier, møllerier og sukkerfabrikker samt fremstilling af maskiner og transportmidler (Büssing, Volkswagen).

Under 1918-revolutionen var Braunschweig en overgang rådsrepublik, hvorefter socialdemokratiske og borgerlige regeringer kom til. Braunschweig fik status af fristat, fra 1921 med republikansk forfatning. Fra 1931 havde NSDAP del i regeringsmagten, og i 1932 ansatte Braunschweig Adolf Hitler som embedsmand for dermed at skaffe ham tysk statsborgerskab. Braunschweig mistede dog sin selvstændige status efter den nazistiske magtovertagelse 1933, og i 1946 inkorporeredes området i delstaten Niedersachsen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Kirsten Kruse, Peter Kühn-Nielsen, Therkel Stræde: Braunschweig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50685