Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aachen

Oprindelige forfattere APri, ASCh, BiSt, POErs, Strae og UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Aachen. Den runde karolingiske kuppel i domkirken i Aachen, færdigbygget ca. 800.

Aachen. Den runde karolingiske kuppel i domkirken i Aachen, færdigbygget ca. 800.

Aachen, fransk Aix-la-Chapelle, Tysklands vestligste storby og kurby i delstaten Nordrhein-Westfalen nær grænsen til både Belgien og Holland; 258.700 indb. (2010). Byen har gennem historien haft en fordelagtig beliggenhed i en sænkning mellem udløberne fra Eifel og Ardennerne. Her findes kulforekomster, som har skabt baggrund for byens mange jern- og stålindustrier. Møbler, tekstil og glas er andre vigtige produkter. Byen har en berømt teknisk højskole fra 1870.

Aachen er jernbaneknudepunkt, og med de åbne grænser i EU ligger byen særdeles centralt og markerer sig som europæisk by ved den årlige uddeling af Karlsprisen til personer, der har gjort en indsats for samling af Europa.

Bybilledet domineres af domkirken, der var kroningskirke for de tyske konger og kejsere 936-1531. Dens kerne udgøres af Karl den Stores ottekantede kapel (indviet år 800), der oprindeligt var hofkapel i kejserpaladset (Pfalz).

Annonce

Kapellet er inspireret af kirken San Vitale i Ravenna og rummer bl.a. Karls kejsertrone — opbygget af materialer fra romertiden — hans grav og en vældig lysekrone fra ca. 1165. Det pragtfulde gotiske kor blev opført 1355-1414.

I kirkens skatkammer findes bl.a. Lotharkorset fra ca. år 1000. Byens gotiske rådhus fra 1300-t. rejser sig over resterne af Karl den Stores palads-aula. I det moderne Aachen findes bl.a. Suermondt-Ludwig Museum med samlinger fra senmiddelalder til nyere tid; Ludwig Forum für Internationale Kunst viser kunst fra 1960'erne og frem.

Historie

I romersk kejsertid udvikledes langsomt en bymæssig bebyggelse omkring en række varme, svovlholdige kilder. Heraf dannedes byens latinske navn Aquae Granni, dvs. guden Granus' bade eller kilder. Disse forsynede to store badeanlæg, som primært benyttedes af det romerske militær ved Rhingrænsen.

Karl den Stores paladskapel blev opført i årene omkring 800 i Aachen; det er i dag en del af byens domkirke. Kapellets udformning er præget af de bygninger, kejseren så på sine rejser i Italien, og herfra stammer også marmorsøjlerne og andre byggematerialer. I det høje, ottekantede midterrum hænger en mægtig lysekrone fra ca. 1165, et symbol på det himmelske Jerusalem.

Karl den Stores paladskapel blev opført i årene omkring 800 i Aachen; det er i dag en del af byens domkirke. Kapellets udformning er præget af de bygninger, kejseren så på sine rejser i Italien, og herfra stammer også marmorsøjlerne og andre byggematerialer. I det høje, ottekantede midterrum hænger en mægtig lysekrone fra ca. 1165, et symbol på det himmelske Jerusalem.

Under Karl den Store blev Aachen en hovedby i Frankerriget og fra ca. 800 kejserens foretrukne residensby. I 812 blev Aachentraktaten indgået imellem Byzans og Frankerriget, hvori Byzans anerkendte Karl den Store som kejser, og Venetien, Istrien og Dalmatien blev afstået til Byzans.

I middelalderen havde Aachen en befolkning på ca. 10.000, og Frederik 1. Barbarossa gav i 1166 Aachen enestående privilegier som fristad. Byen blev et vigtigt center for lærdom, handel og håndværk med fremstilling af klæde, messing og nåle.

I reformationsårene blev byen tilflugtssted for forfulgte protestanter, men med katolicismens genindførelse i Aachen 1598 begyndte en økonomisk og kulturel nedgang; dog beholdt byen en vis betydning, hvilket fremgår af flere senere begivenheder.

I 1668 blev den fredsaftale, der afsluttede Devolutionskrigen, indgået i Aachen. I 1748 afsluttedes Den Østrigske Arvefølgekrig ved en fred, der ligeledes blev indgået i Aachen. Under Napoleonskrigene kom byen i 1794 under fransk herredømme, og ved Wienerkongressen 1814-15 tilfaldt den Preussen. Aachenkongressen, som var Den Hellige Alliances første fyrstekongres, blev afholdt i 1818: Frankrig blev igen optaget i kredsen af europæiske stormagter, besættelsen af landet ophørte, og krigsskadeserstatningerne blev lempet. I Aachenprotokollen af 21.11.1818 forpligtede Rusland, Østrig, Preussen og Storbritannien sig til at bekæmpe udbredelsen af borgerligt revolutionære bevægelser.

Under 2. Verdenskrig ødelagdes under luftbombardementer to tredjedele af Aachen, der som den første større tyske by blev besat af amerikanske tropper 21.10.1944. Den senere genopbygning har også omfattet de historiske bygninger.

Læs også om Nordrhein-Westfalen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Priebs, Arne Søby Christensen, Birgit Stöber, Peter Ørsted, Therkel Stræde, Ursula Fugmann: Aachen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31330