Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Uri

Oprindelige forfattere BiSt, HeStr og SodeP Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Uri, bjergkanton i det centrale Schweiz; 1077 km2, 35.400 indb. (2011), hovedsagelig tysktalende katolikker. To tredjedele af arealet ligger over 1800 m, og den højeste top er Dammastock (3630 m) nord for Furkapasset på grænsen til kantonerneBern og Wallis. Over halvdelen af arealet er uproduktivt, og en stor del er dækket af gletsjere. På de lavestliggende skråninger er der græsgange, og kun arealerne langs Reuss og dens bifloder er opdyrket. Landbrugsproduktionen består især af mejeriprodukter. Skovbrug og turisme er vigtige erhverv, og industriproduktionen er for en stor del koncentreret i Altdorf, som er kantonens hovedby.

Uri dannede i 1291 sammen med kantonerne Unterwalden og Schwyz Det Schweiziske Edsforbund. Reformationen vandt ikke indpas i området, og Uri har siden været blandt de katolske konservative kantoner i Schweiz. I 1845-47 deltog Uri i det såkaldte Sonderbund, vendt mod liberale kræfters ønske om en ny forfatning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Henning Strand, Anders Sode-Pedersen: Uri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177424