Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Willy Brandt

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Willy Brandt opnåede stor popularitet som Vestberlins overborgmester 1957-66. Den 17. juni 1959, seksårsdagen for opstanden i Østberlin, stod han i spidsen for en indsamling, som støttede arbejdet for Tysklands og Berlins enhed. Tusinder købte mærker med en afbildning af Brandenburger Tor og påskriften Macht das Tor auf, Luk porten op. Indsamlingen var samtidig en demonstration mod Sovjetunionens krav om vestmagternes rømning af byen.

Willy Brandt opnåede stor popularitet som Vestberlins overborgmester 1957-66. Den 17. juni 1959, seksårsdagen for opstanden i Østberlin, stod han i spidsen for en indsamling, som støttede arbejdet for Tysklands og Berlins enhed. Tusinder købte mærker med en afbildning af Brandenburger Tor og påskriften Macht das Tor auf, Luk porten op. Indsamlingen var samtidig en demonstration mod Sovjetunionens krav om vestmagternes rømning af byen.

Willy Brandt, egl. Herbert Ernst Karl Frahm, 18.12.1913-9.10.1992, tysk politiker, Vesttysklands forbundskansler 1969-74. Willy Brandt blev i 1930 medlem af det tyske socialdemokratiske parti, SPD, men gik året efter med en række andre venstrefløjsudbrydere ind i Sozialistische Arbeiterpartei (SAP). Efter nazisternes magtovertagelse måtte Brandt i foråret 1933 forlade Tyskland og kom via Danmark til Norge, hvor han arbejdede som journalist.

I 1938 blev han frataget sit tyske statsborgerskab og måtte i 1940 forlægge eksilet til Sverige, da de tyske tropper angreb Norge. I august 1940 tilkendte det norske gesandtskab i Stockholm ham det norske statsborgerskab.

Efter krigen vendte Willy Brandt tilbage til Tyskland som journalist og presseattaché ved Norges diplomatiske mission i Berlin. I 1947 blev han igen tysk statsborger, meldte sig ind i SPD og blev to år senere indvalgt i Forbundsdagen. I perioden 1957-66 var han regerende overborgmester i Vestberlin og høstede anerkendelse for sin indsats i Berlinkriserne; særlig under opførelsen af Berlinmuren i 1961 blev han symbol på byens vilje til at modstå sovjetisk pres.

Annonce

I 1964 efterfulgte Brandt Erich Ollenhauer som partiformand og blev SPDs kanslerkandidat. Sammen med Herbert Wehner indledte han en tilnærmelse til CDU, hvilket i 1966 førte til dannelsen af "den store koalition" mellem SPD og CDU. Brandt blev udenrigsminister og indledte nyorienteringen i Tysklands- og Østpolitikken, "forandring gennem tilnærmelse".

Efter valget i 1969 indgik SPD i den socialliberale koalition med FDP, og Brandt blev forbundskansler. Hans vision var at udbygge det vesttyske demokrati til en velfærdsstat efter skandinavisk model, men det lykkedes kun i mindre grad. Til gengæld førte den afspændingsorienterede Østpolitik til aftaler med Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Polen, der bl.a garanterede Polens vestgrænse, samt til Berlinaftalen i 1971 om byens status.

Forholdet til DDR blev normaliseret, uden at Brandt dog anerkendte Tysklands deling. Europæisk enhed var et hovedmål i Brandts politik, og han var blandt dem, der engagerede sig stærkest i at nedbryde den franske modstand mod en udvidelse af EF med Storbritannien, Irland og Danmark i 1972. I 1971 blev han tildelt Nobels Fredspris som anerkendelse for sin Østpolitik. Brandt trådte tilbage i maj 1974, efter at hans personlige sekretær, Günter Guillaume, var blevet afsløret som østtysk spion.

Det var på det udenrigspolitiske område, at Brandt opnåede sine store resultater. Efter sin afgang som forbundskansler forblev han en indflydelsesrig partiformand frem til 1987 og forsøgte i 1980'erne at dreje partiet mod venstre. Han var formand for Nord-Syd-kommissionen fra 1977 til begyndelsen af 1980'erne og var i årene 1976-92 tillige formand for Socialistisk Internationale.

Flere af Willy Brandts bøger er oversat til dansk, bl.a. erindringerne Møder og erfaringer (1976, ty. 1976) og Erindringer (2 bd., 1990, ty. 1989) samt debatbogen Det organiserede vanvid (1986, ty. 1985).

Man har besluttet at hædre hans minde ved at døbe Berlins nye storlufthavn Flughafen Berlin Brandenburg "Willy Brandt".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Willy Brandt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50567