Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kurt Georg Kiesinger

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Kurt Georg Kiesinger, 6.4.1904-9.3.1988, tysk politiker, forbundskansler 1966-69. Kiesinger var medlem af Nazipartiet, NSDAP, fra 1933, men gik efter krigen ind i det nystiftede CDU og var 1949-58 og 1969-80 medlem af Forbundsdagen. Efter en succesfuld periode som ministerpræsident i delstaten Baden-Württemberg 1958-66 efterfulgte Kiesinger Ludwig Erhard som forbundskansler, da CDU i december 1966 indgik "den store koalition" med SPD, hvis leder, Willy Brandt, blev udenrigsminister. Koalitionsregeringen, der markerede en slags udsoning mellem de tidligere nazister (Kiesinger) og den landflygtige opposition (Brandt), indledte den nye tyske østpolitik. Kiesinger var partiformand for CDU 1967-71.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Kurt Georg Kiesinger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106037