Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Globke

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Hans Globke, 10.9.1889-13.2.1973, tysk jurist. Globke, der var ekspeditionssekretær i Tysklands indenrigsministerium 1932-45, medvirkede til at skabe retsgrundlaget for jødeforfølgelserne og blev kendt for i 1935 at have forfattet kommentarer vedrørende gennemførelsen af de antijødiske Nürnberglove. Han blev anholdt i 1945, men kunne snart fortsætte karrieren; han var således 1953-63 departementschef i Adenauers kanslerkontor. Globke blev et symbol på den omstridte rehabilitering af nazistiske embedsmænd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Hans Globke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84448