Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Unter den Linden

Oprindelig forfatter BFur Seneste forfatter Redaktionen

Frederik 2. den Store. Rytterstatue i bronze, udført af C.D. Rauch og rejst i 1851 på Unter den Linden i Berlin. Statuen blev bestilt af Frederik Vilhelm 3., og grundstenen lagt i 1840 på 100-års-dagen for Frederik den Stores tronbestigelse. Efter 2. Verdenskrig blev den med sin placering i Østberlin et problem for de kommunistiske myndigheder, der så den som et feudalistisk symbol. Statuen flyttedes derfor i 1950 til en afsides krog i Sanssoucis slotspark i Potsdam. Med DDR-styrets ændrede syn på tysk historie blev den imidlertid i 1980 genopstillet omtrent på sin gamle plads.

Unter den Linden, pragtgade i Berlin mellem Brandenburger Tor og slotspladsen; 1,5 km lang og 60 m bred.

En række ambassader og forvaltningsbygninger samt universitet, statsbibliotek, statsopera og mange andre imposante bygninger indrammer gaden, hvor også den store rytterstatue af Frederik den Store er opstillet.

Annonce

Læs mere om Brandenburger Tor og Berlin.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Furhauge: Unter den Linden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177250