Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Berlin (Historie)

Oprindelige forfattere BiSt, KCLa og Strae Seneste forfatter Redaktionen

Berlin. Napoleon drager i triumf gennem Brandenburger Tor den 27. oktober 1806 efter Slaget ved Auerstedt og Jena; maleri af Charles Meynier, 1807; Musée de Versailles. I dette slag knuste de franske tropper en forenet saksisk-preussisk hær, og henved 250.000 soldater deltog. Få uger senere var Preussen overvundet og reduceredes ved den efterfølgende fredsslutning i Tilsit i juli 1807 til halvdelen af sit territorium. Kunstneren har pyntet på det berlinske efterårsvejr, for at den sejrrige feltherre kunne fremstå i passende glans.

Berlin. Napoleon drager i triumf gennem Brandenburger Tor den 27. oktober 1806 efter Slaget ved Auerstedt og Jena; maleri af Charles Meynier, 1807; Musée de Versailles. I dette slag knuste de franske tropper en forenet saksisk-preussisk hær, og henved 250.000 soldater deltog. Få uger senere var Preussen overvundet og reduceredes ved den efterfølgende fredsslutning i Tilsit i juli 1807 til halvdelen af sit territorium. Kunstneren har pyntet på det berlinske efterårsvejr, for at den sejrrige feltherre kunne fremstå i passende glans.

Berlin, hvis navn er slavisk af omstridt oprindelse, lå sammen med søsterbyen Kölln gunstigt ved floden Spree, der gav forbindelse til Østersøen og Hamburg.

Berlin og Kölln fik hver især købstadsrettigheder ca. 1230, men voksede efterhånden sammen og tilsluttede sig Hanseforbundet. I 1400-t. blev Berlin-Kölln residensby for hohenzollerne og udviklede sig til at blive den største by i fyrstendømmet Brandenburg.

Byens velstand skyldtes fjernhandel med korn og træ, men også luksusvareproduktion såsom guldsmedehåndværk.

Annonce

Under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-t. flyttede hoffet til Königsberg, og byen blev samtidig hårdt ramt af fremmede hæres besættelse, brandskatning og pestepidemier.

Byen genvandt dog hurtigt sin betydning. Fra 1709 havde de preussiske konger deres residens i Berlin, som nu blev den næststørste tyske by (efter Wien). Garnisoner oprettedes i Berlin og Kölln, og i 1786 tilhørte 40.000 af de 147.000 indbyggere militæret.

Tyskland. Elektricitetsselskabet AEGs turbinehal i Berlin blev opført 1908-09 af Peter Behrens, der med denne bygning i beton, stål og glas blev banebrydende for moderne industriarkitektur. Den polygonale gavl, der løfter sig over en fremspringende vindueskonstruktion, kan ses som en nytolkning af en klassisk tempelfront med søjler og tympanon, elementer, som genspejler den bagvedliggende konstruktion. Behrens formgav også en række af AEGs produkter som fx lamper og motorer.

Tyskland. Elektricitetsselskabet AEGs turbinehal i Berlin blev opført 1908-09 af Peter Behrens, der med denne bygning i beton, stål og glas blev banebrydende for moderne industriarkitektur. Den polygonale gavl, der løfter sig over en fremspringende vindueskonstruktion, kan ses som en nytolkning af en klassisk tempelfront med søjler og tympanon, elementer, som genspejler den bagvedliggende konstruktion. Behrens formgav også en række af AEGs produkter som fx lamper og motorer.

I 1800-t. udviklede Berlin sig til den førende tyske industriby med betydelig produktion inden for maskinindustri (bl.a. Borsig), elektriske apparater, fx AEG (Allgemeine Elektrizitäts Gesellschaft) ogSiemens, tekstiler og grafisk industri (forlagshusene Mosse, Ullstein og Scherl). En voldsom befolkningstilvækst førte til uhæmmet spekulationsbyggeri med vidt udbredte lejekaserner.

Da Berlin i 1871 med kejserrigets grundlæggelse blev "Reichshauptstadt", havde byen 826.000 indbyggere, i 1905 2 mio. Få år efter, at en række forstæder i 1920 var lagt sammen med selve byen til Storberlin, var indbyggertallet 4 mio.

Gennemførelsen af Reformationen i 1539 skete efter pres fra Berlins borgere og byrådet, og religiøs tolerance såvel som senere også sekulært frisind blev et særtræk for byens åndelige liv. Forfulgte huguenotter fra Frankrig, reformerte og andre protestanter fandt tilflugt her.

Jødisk bosættelse kendes fra 1100-t., men har været afbrudt af forfølgelser og perioder, hvori jøder var bandlyst. 1700-t.s jødiske oplysningsbevægelse med Moses Mendelssohn i spidsen havde sit udgangspunkt i Berlins jødiske dannelsesmiljø. I kejserriget og Weimarrepublikken nåede den jødiske befolkningsandel i kraft af betydelig tilvandring fra Østeuropa op på 4-5%. Det var imidlertid også i 1870'ernes Berlin, at antisemitismen først formuleredes som politisk program.

G.W. Leibniz malet i 1695 af Bernhard Francke; Herzog Anton Ulrich-Museum, Braunschweig. Hans store allongeparyk hørte til tidens herremode.

G.W. Leibniz malet i 1695 af Bernhard Francke; Herzog Anton Ulrich-Museum, Braunschweig. Hans store allongeparyk hørte til tidens herremode.

De preussiske konger søgte at fremme hovedstadens kunst og videnskab gennem grundlæggelsen af Akademie der Künste und mechanischen Wissenschaften i 1696 og det første tyske Akademie der Wissenschaften i 1700 under Gottfried Wilhelm Leibniz. Med grundlæggelsen af Friedrich-Wilhelms-Universität i 1810 efter Wilhelm von Humboldts reformprincipper forstærkedes byens stilling som et af Europas vigtigste lærdoms- og kulturcentre. Johan Gottlieb Fichte, brødrene Jacob og Wilhelm Grimm, Th. Mommsen, Leopold von Ranke, G.W.F. Hegel, Karl Marx og Søren Kierkegaard er nogle af dem, der har undervist eller studeret i Berlin.

Under revolutionsoprørene 1830 og 1848 kom det til uroligheder og væbnet kamp i Berlin, i 1848 med 200 dødsofre til følge. I de følgende år fremkaldte industrialiseringen, arbejderkvarterernes elendighed og storbyens arbejderkvarterernes elendighed og storbyens sociale kontraster en stærk og radikal arbejderbevægelse, således at Berlin i november 1918 var rådsrevolutionens centrum.

Arbejderpartierne stod stærkere i Berlin end i det øvrige Tyskland, Nazistpartiet derimod væsentlig svagere. Ved de sidste frie valg i november 1932 fik Nazistpartiet i hele Tyskland 33,1%, men kun 22,5% i Berlin, hvor Socialdemokratiet fik 23,8% og Kommunistpartiet 37,7% af stemmerne.

Albert Speer opførte 1938 Rigskancelliet i Berlin, som var den første store repræsentative bygning i Hitlers ambitiøse plan for ombygning af Det Tredje Riges hovedstad. Den enkle og strenge klassicistiske stil, som har rødder i den antikke romerske bygningskunst, prægede en del af den europæiske arkitektur i årtierne efter 1910. I bl.a. Tyskland og Italien blev denne nyklassicisme i monumental målestok anvendt til at manifestere de totalitære regimers magt og styrke. Rigskancelliet blev efter 2. Verdenskrig jævnet med jorden.

Albert Speer opførte 1938 Rigskancelliet i Berlin, som var den første store repræsentative bygning i Hitlers ambitiøse plan for ombygning af Det Tredje Riges hovedstad. Den enkle og strenge klassicistiske stil, som har rødder i den antikke romerske bygningskunst, prægede en del af den europæiske arkitektur i årtierne efter 1910. I bl.a. Tyskland og Italien blev denne nyklassicisme i monumental målestok anvendt til at manifestere de totalitære regimers magt og styrke. Rigskancelliet blev efter 2. Verdenskrig jævnet med jorden.

Adolf Hitlers magtovertagelse 30.1.1933 fejredes med SA-march og fakkeltog gennem Brandenburger Tor. En måned senere brændte Rigsdagen i Berlin, og i de følgende år ensrettedes byens forlystelses- og kulturliv. Olympiaden i 1936 udnyttedes til storstilet propaganda for Det Tredje Rige, og byfornyelsesplaner under Albert Speer skulle tjene til forherligelse af Hitler, der havde sit rigskancelli i byen. Som "Reichshauptstadt" var Berlin en af de fem Førerbyer.

Novemberpogromen 1938 — Krystalnatten, der kostede byen de fleste af dens jødiske forretninger og synagoger — viste derimod nazismens terroristiske ansigt. Kun ca. 5000 af Berlins ca. 170.000 jøder overlevede Holocaust.

1940-45 prægede de allieredes luftbombardementer i høj grad livet i byen, i hvis store sportspalads Joseph Goebbels 18.2.1943 proklamerede "den totale krig".

Læs videre om Berlins historie fra 1945 og frem.

Læs mere om Berlin.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Karl Christian Lammers, Therkel Stræde: Berlin (Historie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46093