Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arlberg

Oprindelig forfatter GKor Seneste forfatter Redaktionen

Arlberg, Arlbergpass, bjergpas i Østrig ca. 90 km vest for Innsbruck. Det ligger i 1793 m højde på grænsen mellem Vorarlberg og Tyrol og forbinder Inndalen med Rhindalen. Arlbergbanen, åbnet i 1884, mellem Innsbruck og Feldkirch forbinder byerne Langen (Vorarlberg) og Sankt Anton (Tyrol) gennem en 13.980 m lang tunnel under passet. En 10.970 m lang vejtunnel mellem de to byer blev indviet i 1978. Arlbergområdet er et internationalt kendt centrum for alpint skiløb med St. Anton am Arlberg og St. Christof am Arlberg, Lech og Zürs som de mest kendte lokaliteter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gorm Kornmaaler: Arlberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40242