Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frans Josef 1.

Oprindelig forfatter FTS Seneste forfatter Redaktionen

Frans Josef 1. sad i 68 år på den østrigske kejsertrone og er således en af de europæiske monarker, der har regeret længst. På trods af politiske nederlag og personlige tragedier formåede han at holde sammen på det østrig-ungarske dobbeltmonarki indtil sin død i 1916. Fotografi fra 1901.

Frans Josef 1. sad i 68 år på den østrigske kejsertrone og er således en af de europæiske monarker, der har regeret længst. På trods af politiske nederlag og personlige tragedier formåede han at holde sammen på det østrig-ungarske dobbeltmonarki indtil sin død i 1916. Fotografi fra 1901.

Frans Josef 1., 18.8.1830-21.11.1916, kejser af Østrig 1848-1916 og i 1867 kronet som konge af Ungarn; gift i 1854 med Elisabeth, datter af hertug Maximilian af Bayern. Frans Josef overtog kejsertronen efter farbroderen Ferdinand 1.s abdikation i kølvandet på revolutionen i 1848, som havde rystet det habsburgske monarki. Frans Josef havde fået en grundig uddannelse med særlig vægt på militærforhold. Han var overbevist om sit enevældige styres gudgivne retmæssighed, men var samtidig præget af en dyb pligtfølelse over for sit kald og en stærk vilje til at gøre det rigtige for sine undersåtter. Da revolutionerne i monarkiet var nedkæmpet, indførtes en ny form for enevælde, hvis stærke mand frem til 1852 var Frans Josefs politiske læremester, fyrst Felix Schwarzenberg.

For Frans Josef var det vigtigste mål at holde sammen på det vidtstrakte monarki i en periode, hvor nationalismen vandt frem. Den enevældige statsform, som Frans Josef og hans rådgivere ønskede, medførte, at Kremsierparlamentet, der havde foreslået større autonomi for landets nationaliteter og et konstitutionelt styre, i 1849 blev opløst. Da Østrig i 1859 tabte krigen mod Sardinien, blev kronen presset til politiske reformer, hvilket kom til udtryk gennem flere forfatningsændringer i årene derefter.

I Slaget ved Königgrätz 1866 i Den Preussisk-østrigske Krig led Østrig nederlag, og det tvang landet ud af Det Tyske Forbund, hvor det havde haft førersædet. Det gav plads for en reorganisering af monarkiet gennem det såkaldte Ausgleich ('forlig') med Ungarn i 1867 og en ny konstitutionel forfatning s.å. Frans Josef regerede fra da af som kejser i den østrigske rigshalvdel og som konge i den ungarske. Han søgte at dæmpe de nationale modsætninger i riget, og trods vanskeligheder var den økonomiske udvikling i perioden gunstig, ligesom kulturlivet blomstrede. I 1908 lod Frans Josef sig modvilligt overtale til okkupation af Bosnien, og med tungt hjerte førte han i 1914 Østrig-Ungarn ind i 1. Verdenskrig sammen med Tyskland, monarkiets reelle sikkerhedspolitiske garant siden 1878.

Annonce

Frans Josef blev ramt af mange personlige tragedier. Ægteskabet med Elisabeth var dybt problematisk, og hun blev myrdet i 1898. I 1867 blev broderen, kejser Maximilian af Mexico, henrettet, i 1889 begik kronprins Rudolf selvmord, og i 1914 blev tronfølgeren, nevøen Frans Ferdinand, myrdet i Sarajevo. Østrigs orientering mod Tyskland og bort fra Rusland betragtes som en af årsagerne til 1. Verdenskrig, men vurderingerne af Frans Josefs personlige indflydelse har svinget meget.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Talbo Stubkjær: Frans Josef 1. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79481