Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østrig-Ungarn

Oprindelig forfatter HaBa Seneste forfatter Redaktionen

Østrig-Ungarn, personal- og realunion mellem kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn 1867-1918, også kaldet dobbeltmonarkiet eller Donaumonarkiet. Efter at Østrig i 1866 havde tabt krigen mod Preussen og mistet Venezia til Italien, indså den østrigske regering nødvendigheden af at imødekomme den ungarske elites ønske om selvstændighed. I 1867 blev der indgået et kompromis, det såkaldte Ausgleich. Østrig og Ungarn, der også blev kaldt hhv. Zisleithanien og Transleithanien, blev selvstændige, konstitutionelle monarkier med hver sit parlament. De to lande havde fælles monark, idet den østrigske kejser Frans Josef 1. samtidig var konge af Ungarn. De havde endvidere fælles ministerier for udenrigs-, militær- og finanspolitik. Repræsentanter for de to parlamenter mødtes hvert år i skiftevis Wien og Budapest. Her traf de beslutninger om fælles anliggender, og hvert tiende år skete der en genforhandling af Ausgleich med fastsættelse af den økonomiske byrdefordeling. Denne kvotefastsættelse var i hele perioden til fordel for dobbeltmonarkiets ungarske halvdel, der i begyndelsen kun betalte 30% af de fælles udgifter, senere dog 36,4%. Ausgleich var en skuffelse for rumænerne og de slaviske folk, der havde håbet at få samme suverænitet som ungarerne inden for Donaumonarkiets rammer. Polakkerne og kroaterne fik regionalt selvstyre i hhv. Zisleithanien og Transleithanien. Der blev dog ikke taget hensyn til tjekkerne i Bøhmen og Mæhren, der betalte en uforholdsmæssig stor del af fællesudgifterne. Tanker om at afløse den eksisterende dualisme med en østrigsk-ungarsk-kroatisk "trialisme" blev ikke ført ud i livet. Ungarerne afviste ethvert forslag om en yderligere føderalisering, og inden for deres egen rigshalvdel gennemførte de en målbevidst magyariseringspolitik (se magyarer), særlig i skolevæsenet. Det resulterede i øgede nationale spændinger og endte med dobbeltmonarkiets opløsning i slutningen af 1. Verdenskrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bagger: Østrig-Ungarn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185243