Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maria Theresia

Oprindelig forfatter FTS Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Østrig. Hofmaleren Martin van Meytens d.y. grupperede i 1750'erne den børnerige kejserfamilie i denne pompøse rokokoiscenesættelse på slotsterrassen ved Schönbrunn. Kejserinde Maria Theresia og hendes mand, kejser Frans 1. Stephan, flankerer deres på det tidspunkt 11 børn med den ældste søn Josef (2.) stående i rød dragt. Blandt de mindste børn i baggrunden er Marie-Antoinette, den senere franske dronning. Maria Theresia fødte i alt 16 børn. Maleriet hænger på Kunsthistorisches Museum, Wien.

Østrig. Hofmaleren Martin van Meytens d.y. grupperede i 1750'erne den børnerige kejserfamilie i denne pompøse rokokoiscenesættelse på slotsterrassen ved Schönbrunn. Kejserinde Maria Theresia og hendes mand, kejser Frans 1. Stephan, flankerer deres på det tidspunkt 11 børn med den ældste søn Josef (2.) stående i rød dragt. Blandt de mindste børn i baggrunden er Marie-Antoinette, den senere franske dronning. Maria Theresia fødte i alt 16 børn. Maleriet hænger på Kunsthistorisches Museum, Wien.

Maria Theresia, 13.5.1717-29.11.1780, tysk-romersk kejserinde fra 1745, ærkehertuginde af Østrig, storhertuginde af Toscana fra 1737, dronning af Ungarn og Bøhmen fra 1740; datter af kejser Karl 6., gift 1736 med hertug Frans Stephan af Lothringen, den senere kejser Frans 1. Stephan.

Maria Theresia overtog ved sin fars død i 1740 i overensstemmelse med Den Pragmatiske Sanktion 1713 herredømmet over de østrigske arvelande, der svarede nogenlunde til det nuværende Østrig, samt kongerigerne Ungarn og Bøhmen med de dertil knyttede lande. 1740-48 måtte Maria Theresia trods stormagternes oprindelige accept af sanktionernes arveregler gennem Den Østrigske Arvefølgekrig for at forsvare sine lande mod en koalition af Preussen, Bayern, Sachsen, Frankrig og Spanien, hvor især de bayerske wittelsbachere (se Wittelsbach) anfægtede hendes arveret. Hun magtede at hævde sig i krigen, skønt hun 1748 måtte overdrage Schlesien til sin ærkefjende Frederik 2. den Store af Preussen.

I 1745 lykkedes det hende at få den tysk-romerske kejsertitel tilbage til slægten, da hun fik sin mand valgt til kejser. Allerede under arvefølgekrigen indledte Maria Theresia de reformer, som er gået ind i historien som den "theresianske statsreform". Adelen mistede sin skattefrihed, og staten blev centraliseret. Især smeltede forvaltningen af de østrigske arvelande og Bøhmen sammen, mens Ungarn bevarede en del af den traditionelle autonomi. Resultatet var en kraftig styrkelse af statens økonomi og slagkraft.

Annonce

Maria Theresias vigtigste politiske rådgiver var fra 1753 statskansleren Wenzel Anton Kaunitz, som i samarbejde med den nye kejser fra 1765, hendes søn Josef 2., mod hendes ønske gennemførte territoriale udvidelser i forbindelse med Polens første deling i 1772.

Maria Theresias reformer strakte sig også til undervisningsvæsenet med indførelsen af skolepligt, en begyndende bondefrigørelse, en frigørelse af domstolene fra administrationen og støtte til erhvervslivet i merkantilistisk ånd. På det religiøse område var hun som from katolik forsigtig, men indledte også på dette område reformer, som slog fuldt igennem under Josef 2.

Maria Theresia står som en af de mest fremtrædende herskerskikkelser i østrigsk historie; hun fik 16 børn, hvoraf to blev kejsere (Josef 2. og Leopold 2.) og to dronninger (Marie-Antoinette af Frankrig og Maria Carolina af Neapel). Hendes kvaliteter som en hersker med folkelig sympati har gjort hende til en central skikkelse i Østrigs nationale selvforståelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Talbo Stubkjær: Maria Theresia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122093