Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stefan Uroš 4. Dušan

Oprindelig forfatter KFle Seneste forfatter Redaktionen

Stefan Uroš 4. Dušan. Det middelalderlige Serbien nåede sit højdepunkt med Stefan Uroš 4. Dušan, der udvidede de serbiske besiddelser betragteligt og i 1346 lod sig krone som kejser af Serbien og Romania, dvs. Det Byzantinske Rige. Fresko fra ca. 1348, udført af Michael fra Lesnovo; Michaelskirken, Lesnovo.

Stefan Uroš 4. Dušan, Stefan Dušan, ca. 1308-1355, konge af Serbien 1331-45, kejser af "Serbien og Romania" fra 1345; søn af Stefan Uroš 3. Stefan Dušan udnyttede langvarige borgerkrige i Det Byzantinske Rige til at erobre Makedonien, Thessalien, Epiros og Albanien. I 1345 lod han sig udråbe til serbernes og byzantinernes kejser og lod sig 1346 krone i Skopje. Samtidig lod han overhovedet for den serbiske kirke, ærkebiskoppen i Peć, antage titel af patriark. Stefan Dušan oprettede en paralleladministration på serbisk og græsk og udgav en serbisk lovbog, Zakonik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Fledelius: Stefan Uroš 4. Dušan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164545