Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slobodan Milošević

Oprindelig forfatter KFle Seneste forfatter Redaktionen

Slobodan Milošević for retten i Haag, 2001.

Slobodan Milošević for retten i Haag, 2001.

Slobodan Milošević, 20.8.1941-11.3.2006, Serbiens præsident 1987-97, forbundspræsident for Jugoslavien 1997-2000. Slobodan Milošević tiltrådte som chef for det serbiske kommunistparti i 1986, da den forrige partichef, Ivan Stambolić, var blevet Serbiens præsident. Efter i 1987 at have tilsluttet sig den serbiske nationalisme greb Milošević magten og udrensede Stambolić og andre antinationalister af partiet.

Slobodan Miloševićs evner som folketaler og hans erklærede kamp mod korruptionen fik mange serbere til at se ham som nationens frelser og den første samlende politiker efter Tito. De ikke-serbiske folkeslag reagerede dog kraftigt på hans planer om et centraliseret Jugoslavien med serbisk dominans, og hans kompromisløse holdning blev en af de vigtigste forhindringer for at standse opløsningen af det tidligere Jugoslavien. Efter at have opgivet at holde forbundsrepublikken samlet gik Miloševićs politik ud på at skabe en ny union gennem oprettelse af selvstændige serbiske republikker i Kroatien og Bosnien, og udlandet gav i høj grad Milošević skylden for den udbrudte krig mellem de tidligere jugoslaviske republikker.

I maj 1993 gennemførte Slobodan Milošević et politisk kursskifte og forsøgte at tvinge de bosniske serbere til at følge et internationalt fredsforslag til løsning af den jugoslaviske borgerkrig. Men først i november 1995 blev det muligt for Milošević gennem forhandlingerne i Dayton, USA, at bryde Jugoslaviens diplomatiske isolation og få den internationale blokade ophævet. Det skete på den betingelse, at serberne i Kroatien blev opgivet af Beograd, og at serberne i Bosnien opgav løsrivelse herfra.

Annonce

Fra december 1996 til januar 1997 forsøgte den serbiske opposition gennem store demonstrationer at gennemtvinge Miloševićs afgang, men præsidentens herredømme over politi, militær og medier forhindrede det. Da Milošević af forfatningsmæssige årsager ikke kunne genopstille til det serbiske præsidentvalg i 1997, lod han sig i stedet vælge til forbundspræsident for Jugoslavien. Efter en langtrukken valgprocedure med omvalg til det serbiske præsidentvalg i 1997 lykkedes det i december for Miloševićs kandidat at sejre. Til gengæld led hans kandidat ved præsidentvalget i Montenegro nederlag. Milošević er dog fortsat det reducerede Jugoslaviens dominerende politiske personlighed og den eneste, der synes at kunne holde sammen på landet. I 1998 søgte han militært at slå et oprør ned i Kosovo; det medførte et fornyet internationalt pres bl.a. med trusler om luftbombardementer.

Milošević måtte i 1997 skifte embede fra Serbiens til Jugoslaviens præsident, da han ikke kunne få gennemført en forfatningsændring, som ville gøre det muligt for ham at genopstille til det serbiske præsidentvalg. I oktober 1998 bøjede han sig for et internationalt pres i borgerkrigen i Kosovo og accepterede en delvis tilbagetrækning af serbiske styrker samt stationering af observatører fra OSCE.

Men i foråret 1999 eskalerede krisen igen, og NATO stillede ham over for et vidtgående ultimatum, som han afslog. NATO bombede i Jugoslavien fra slutningen af marts, Miloševićs regering igangsatte massefordrivelse af etniske albanere fra Kosovo, og han selv blev sammen med andre medlemmer af den jugoslaviske ledelse anklaget for krigsforbrydelser.

Efter fredsslutningen i juni 1999 styrkede Milošević sin indlandske magtbasis, men trods sit stærke greb om medier og statsapparat opnåede han ikke genvalg i september 2000, og den 6. oktober 2000 måtte han acceptere, at Vojislav Koštunica blev hans efterfølger.

Slobodan Milošević blev arresteret den 1. april 2001, sigtet for magtmisbrug. Den 28. juni 2001 udleveredes han efter fornyet vestligt pres til Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, sigtet for krigsforbrydelser i Kosovo i 1999 og som (med)ansvarlig for krigsforbrydelser i Kroatien i 1991 og i Bosnien-Hercegovina i 1992-95.

Under retsagen var der dog vanskeligheder ved rent faktisk at bevise Miloševićs skyld i anklagerne, bl.a. fordi han under sit styre meget konsekvent ikke havde efterladt skriftlige beviser i form af befalinger og direktiver, som kunne spores tilbage til ham. Slobodan Milošević døde af et hjerteanfald i Haag, før der var fældet dom over ham.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Fledelius: Slobodan Milošević i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125742