Momir Bulatović, f. 1956, montenegrinsk politiker; præsident i Montenegro 1990-98, ministerpræsident i Jugoslavien 1998-2000. Bulatović blev ved et kup i 1989 indsat som partileder i Montenegro af Serbiens præsident, Slobodan Milošević. Han udgjorde en vigtig del af dennes magtbasis i Jugoslavien, men blev i sommeren 1997 afsat som partichef og slået ved præsidentvalget i Montenegro af sin hidtidige ministerpræsident og partifælle, Milo Đukanović, som slog ind på en vestvendt og Milošević-fjendtlig kurs. Bulatović indsattes året efter som ministerpræsident i Jugoslavien, men mistede posten efter oppositionens valgsejr i efteråret 2000.
Momir Bulatović
Faktaboks
Momir Bulatović
- Født
- 1956
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.