Milorad Dodik, f. 12.3.1959, bosnisk-serbisk politiker. Dodik grundlagde i 1995 partiet De Uafhængige Socialdemokrater (SNSD) og blev i 1998 ministerpræsident i Republika Srpska som oppositionens kandidat mod de serbiske nationalistiske partier. Dodik, hvis parti i 1997 kun fik to mandater i Srpskas parlament, bevarede regeringsmagten indtil 2001. Han var atter ministerpræsident 1998-2001 og 2006-10. I 2010 valgtes han til præsident i Republika Srpska. Hans indsats har været medvirkende til at bryde de serbiske ultranationalisters greb om magten i Srpska.