• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Balkanententen

Oprindelig forfatter KFle Seneste forfatter Redaktionen

Balkanententen, (af fr. entente 'forståelse'), aftale indgået i Athen i 1934 mellem Grækenland, Jugoslavien, Rumænien og Tyrkiet til sikring af grænserne på Balkan og først og fremmest rettet mod landenes fælles nabo, Bulgarien. Ententen gik i opløsning i 1940, da Rumænien tilsluttede sig Tyskland og Grækenland blev angrebet af Italien. Den blev delvis genoplivet i 1953 i form af Balkanpagten, dog kun for en kort periode.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Fledelius: Balkanententen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43451