Under general Ne Wins styre ønskede militæret at få kontrol med en illegal indvandring fra Bangladesh. Grænsepoliti og militær solgte tilsyneladende identitetspapirer. Militæret krævede, at muslimerne fik identitetskort, der verificerede deres status. En militær operation i 1978, som skulle sikre identifikationen, endte med at uddrive 250.000 rohingya til Bangladesh. Loven om statsborgerskab fra 1982 definerer rohingya som bengalske muslimer og anerkender ikke termen rohingya. De anses ikke for at være en "national race", men for "fremmede", og kan derfor ikke opnå fuldt statsborgerskab.
I 1982 opstod en muslimsk modstandsbevægelse, Rohingya Solidarity Organisation (RSO). Den fik ikke støtte til oprør blandt rohingyaerne og opløstes i 1990. I 1991 gentog general Ne Win operationen for at registrere muslimer og fordrev 280.000, og en aftale via FN om repatriering havde kun begrænset virkning. I 2012 blev en kvinde voldtaget, hvilket udløste voldelige angreb på muslimer, og omkring 300 blev dræbt, uden at politiet greb ind. Volden spredte sig til resten af landet og resulterede i drab og ødelæggelser af muslimsk ejendom. Flere end 100.000 skønnes at være blevet fordrevet. Stemningen i Myanmar blev mere og mere antimuslimsk, ledet af nationalistiske buddhistmunke, som krævede beskyttelse af "race, nation og buddhismen". Rohingya omtales som en "sort tsunami", der vil erobre landet, og islam som en aggressiv religion. De kaldes kalar ('sorte') og 'bengali'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.