Karen National Union (KNU) er en demokratisk politisk bevægelse i Myanmar med en selvstændig militær fløj, Karen National Liberation Army (KNLA). Siden 1949 har KNU kæmpet imod de burmesiske magthavere.

KNU blev oprettet under ledelse af kristne karener i Burma i 1947 med det mål at forene alle karener under en fælles national identitet og opnå en selvstændig stat.

Karen National Unions organisation

KNU efterligner administrationen af en stat med 12 departementer for forsvar, uddannelse og kultur, justits, skat osv. Kawthoolei, som KNU kalder landet, er delt i syv distrikter med syv KNLA-brigader. Dvs. at administration og hærenheder er integreret og deler ledelsen. Men Myanmars militær kontrollerer store dele af distrikterne, som ligger i Karenstaten, Monstaten og Bagoregionen.

KNU's kongres vælger en centralkomite på 45 personer, som igen vælger den øverste ledelse af 11 personer i eksekutivkomiteen. Heraf udgør fem personer den øverste ledelsen: formanden, næstformanden og generalsekretæren, samt to undersekretærer. Lederen har ofte været en general fra KNLA, hvis øverstkommanderende altid er med i eksekutivkomiteen. KNLA og KNDO (en lokal milits) er anslået til 5000 mand i de syv brigader.

Civilsamfundet er velorganiseret i bl.a. Karen Women Organisation og Karen Human Rights Group, der systematisk har afdækket Myanmars militærs mange voldelige overgreb på civile. Karen Environmental and Social Action Network er en kritisk miljøorganisation, og Karen Information Center publicerer nyheder online (Karen News). Hertil kommer ca. 300.000 af karen-flygtninge i Thailand, USA, Australien og Europa. De er ofte politisk aktive og støtter med donationer. KNU og dens organisationer har også folk i Thailand, især i Chiang Mai og Mae Sot.

KNU's historie

KNU indledte i januar 1949 det oprør, som stadig er i gang. KNU ønskede en selvstændig stat i britisk commonwealth og mente, at briterne skyldte dem autonomi til gengæld for deres loyalitet mod kolonimagten. Staten fik navnet Kawthoolei, som betyder 'Det gamle land'. KNU hævdede, at karener var den første oprindelige etniske gruppe i Burma (Myanmar), og at karenbefolkningen var på 7-8 millioner med henvisning til en fejlagtig fordobling i en japansk opgørelse. Desuden frygtede KNU burmesisk undertrykkelse og vold, ligesom karenerne havde oplevet under den japanske besættelse i 1942-1945.

Burmas regering var imod en selvstændig stat uden for Unionen Burma. Burmas hær under general Ne Win angreb karen-kvarterer omkring Rangoon, og Karen National Defense organisation (KNDO), som blev oprettet som svar på burmesiske angreb på karenener under besættelsen, svarede igen. KNU er en kristen ledet organisation, og en tilsvarende buddhistisk karen-organisation og Karen Youth Organsation (KYO) var villige til at forhandle med regeringen om en stat inden for unionen.

KNU's leder, Saw Ba U Gyi, blev myrdet af burmesiske hjælpetropper i den nuværende Karen-stat i 1950. Han hædres stadig som martyr, og hans slogan om aldrig at opgive en selvstændig stat eller at nedlægge våbnene gentages stadig.

I 1952 oprettede parlamentet Karen-staten som en stat inden for Unionen.

Tiden efter 1950

KNU og KNLA blev med tiden delt i en vestlig enhed i Irrawaddy-deltaet og en østlig i bjergene på grænsen til Thailand, hvor hovedkvarteret lå i Htimaw tæt på Thailand. Ledelsen blev delt i en socialistisk og en konservativ fraktion. Den burmesiske hær trængte KNLA væk fra deltaet, og KNU's område skrumpede med årene. Mange karener flygtede til Thailand.

I 1990'erne mistede KNU sine baser i Burma, og i 1994 dannede buddhistiske karener Democratic Buddhist Karen Army (DKBA), som indgik våbenhvile med militærstyret og bekæmpede KNU. DKBA havde omkring 5000 soldater under egne officerers kommando. Organisationen opstod i et samarbejde mellem en karismatisk karen-munk, U Thuzana (død 2018), og den militære efterretningstjenestes leder, general Khin Nyunt.

Omkring 80% af karenerne er buddhister, og generalen havde karen-agenter i Karen-staten, som udnyttede en stigende utilfredshed med KNU's kristne ledelse, som blev beskyldt for at undertrykke buddhismen. Khin Nyunt tilbød våben og mad til U Thuzanas tilhængere, som samtidig slap for at agere hjælpere for hæren og andre overgreb fra de militære myndigheder. Store dele af karen-befolkningen var på dette tidspunkt træt af de mange års krig og vold.

DKBA integreres i militærets grænseenhed, BGF

I 2010, efter det første valg til parlamentet siden 1950'erne, krævede militæret, at DKBA skulle indlemmes i hæren og under burmansk kommando. U Thuzana var imod dette, men flertallet af DKBA fulgte deres officerer ind i grænseenheden Border Guard Force (BGF). Men DKBA fortsatte og ændrede navnet til Democratic Karen Benevolent Army. Deres øverstkommanderende syntes, at det var forkert at kæde buddhisme, som hylder ikke-vold, sammen med en militær enhed.

DKBA samarbejder politisk med KNU, men har undgået konfrontationer med Myanmars hær.

Våbenhvilerne i 2012 og 2015

I 2012 indgik KNU's ledelse en våbenhvile med militærregeringen. Aftalen splittede KNU's ledelse i en fraktion for og en imod våbenhvilen. Modstanderne beskyldte Saw Mutus fraktion for naivt at stole på militæret. Viceformand Naw Ziporah Sein og hendes støtter i KNLA var imod, men formanden, general Saw Mutu Say Poe, der på egen hånd forhandlede for KNU, underskrev aftalen.

2015 blev en ny våbenhvile underskrevet under Aung San Suu Kyis regering som led i en større national våbenhvile med otte bevæbnede etniske organisationer.

Naw Ziporah Sein tabte valget i 2017, og general Saw Mutu fortsatte som formand til 2023. Han havde fået en større sum penge og importlicenser af Myanmars øverstkommanderende, senior-general Min Aung Hlaing. Min Aung Hlaing dekorerede Saw Mutu med en af landets højseste ordener i januar 2023, inden KNU's kongres valgte en ny ledelse efter voksende modstand mod Mutus samarbejde med militæret.

I august 2023 meddelte den nye ledelse, at KNU udtræder af våbenhvilen. Samtidig er flere i den tidligere ledelse under mistanke for at have kontroversielle aktier i ulovlige kasinoer langs grænsen til Thailand.

Modstanden mod militærdiktaturet

Efter militærets kup i 2021 er KNLA involveret i alvorlige kampe mod militæret i Karen-staten. Militæret har svært ved at forsvare poster i bjergene og anvender fly og helikoptere, som ofte rammer civile mål. Mange civile er fordrevet og flygtet til Thailand.

KNDO, der blev integreret i KNLA som lokal milits, blev i 2022 splittet. Den tidligere leder, general Ner Dah Bo Mya, søn af afdøde præsident Bo Mya, blev fyret for drab på civile burmanere. Han har dannet sin egen Kawthoolei Army, som ikke er under KNLA's kontrol og beskyldes for overgreb.

BGF under burmanske officerer støtter militærets operationer mod KNLA. Nogle DKBA-soldater har engageret sig i kampe mod militæret, mens de fleste forholder sig neutrale. Splittelsen internt i KNU og mellem karenernes organisationer svækker modstanden mod militærregimet. KNLA har efter kuppet fået tilgang af mange unge fra byerne, som trænes og udgør Peoples Defence Force. PDF er formelt underlagt modstandsregeringen National Unity Government i eksil.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig