Aung San fortsatte sit politiske engagement. Sammen med andre studenter læste han vestlig politisk litteratur, bl.a. Karl Marx, og studenterne allierede sig med nationalistiske politikere for uafhængighed.
Japanske agenter opererede i Rangoon i 1939, og i 1940 rejste Aung San og en kammerat hemmeligt til Tokyo og fik kontakt med den japanske hær. Aung San og mange nationalister så en mulighed for japansk støtte i kampen for uafhængighed. Aung San og 30 kammerater lod sig træne af den japanske hær og deltog i invasionen af Burma i 1942, hvor den britiske hær blev fordrevet til Indien i en kaotisk retræte.
Aung San blev generalmajor og var stabschef for Burmas Uafhængighedshær (Burma Independence Army, BIA), som var under japansk kommando. Snart oplevede Aung San, at den japanske hær alene styrede Burma, og uafhængigheden i 1943 blev kun proforma.
Aung San blev forsvarsminister, men regeringen var en marionetregering ledet af den burmanske nationalist Ba Maw. Aung San og de andre thakin følte sig snydt, og den japanske hær og BIA behandlede civile brutalt. BIA blev brugt af japanerne til at angribe kristne karen-samfund i det sydvestlige Burma, hvor cirka 2000 blev dræbt. Karenerne var imod besættelsen og modtog våben med faldskærm fra briterne. Mindst 1800 karener blev myrdet, og den interetniske vold var en vigtigt argument for karenerne i deres krav om en selvstændig stat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.