Adam Malik var en indonesisk journalist og politiker. Malik blev fængslet af hollænderne i 1930'erne for sin modstand mod kolonimagten; han stod Sukarno nær og medvirkede til uafhængighedserklæringen i 1945. Han deltog på forskellige poster i flere regeringer efter selvstændigheden og var også ambassadør i Sovjetunionen og Polen. Malik ledede forhandlingerne i 1962 om den vestlige del af Ny Guinea (Papua), som ledte til områdets indlemmelse i Indonesien. Efter Sukarnos fald var han i 1966-1977 udenrigsminister og i 1971-1972 formand for FN's Generalforsamling. I 1978-1983 var Malik Indonesiens vicepræsident.