Amarapura er en by i Myanmar med 23.200 indbyggere (2012). Amarapura var kongeby 1783-1819 og 1837-1857. I dag er den vokset sammen med Mandalay. Den ligger ved Irrawaddyfloden nær de ældre kongebyer Ava og Sagaing og er kendt for sine silkevæverier.