Faktaboks

Aung San Suu Kyi
Født
19. juni 1945

Aung San Suu Kyi på besøg hos FN, 2012.

.

Aung San Suu Kyi er en burmesisk politiker, som blev tildelt Nobels Fredspris i 1991. Hun var samlingspunkt for modstanden mod Myanmars militærregime og har tilbragt mange år i husarrest. Hendes far var frihedshelten Aung San, og hun var gift med den britiske Oxford-professor og Tibet-specialist Micahel Aris, som døde i 1999 mens hun var sat i husarrest af militæret.

I august 1988 var hun tilbage i Burma for at passe sin syge mor, da studenterne organiserede store demonstrationer mod militærstyret. Mindst 3000 demonstranter blev dræbt og flere forsvandt. Den 26 august 1988 holdt Aung San Suu Kyi en tale for ½ million tilhørere ved den store Shwe Dagon-pagode i Yangon. Hun henviste til sin far, frihedshelten Aung San, der havde dannet hæren i 1942 og citerede ham for, at den skulle ære og respektere folket. Hun citerede også hans tale om demokrati.

Hun blev i Yangon, hvor hun var et samlingspunkt for modstanden mod Myanmars militærregime og medstifter af partiet National League for Democracy (NLD). Ved valget i 1990 vandt dette parti 80 procent af mandaterne i det nye parlament, men militæret ville ikke overdrage magten til det. Hun fortsatte sin kamp og vandt valget i 2015. Hun blev afsat af militæret ved et kup i 2021.

Aung San Suu Kyi blev sat i husarrest i 1989, og i de følgende år blev NLD forhindret i at fungere; mange af dets medlemmer har været fængslet eller i husarrest. Aung San Suu Kyis husarrest blev ophævet i 1995, men blev atter sat i kraft i 2000. I 2002 blev hun efter forhandlinger med FN-deltagelse løsladt, men hun blev igen sat i husarrest i 2003, der efterfølgende først blev ophævet af militærstyret i 2010.

I 2011 blev NLD igen gjort lovligt af styret, hvilket åbnede for et politisk comeback for Aung San Suu Kyi. Den 1. april 2012 vandt partiet en jordskredsejr ved et delvalg, og Aung San Suu Kyi blev medlem af underhuset i Myanmars parlament. I 2015 vandt partiet flertal i begge parlamentets kamre. Militæret har forlods 25 % af pladserne uden valg, og der skal flere end 75 % af stemmerne til forfatningsændringer. Pga. forfatningsmæssige regler – hendes afdøde mand var englænder og hendes børn er ikke myanmarske statsborgere – kunne Aung San Suu Kyi ikke selv overtage præsidentposten, som blev besat af Htin Kyaw fra NLD. Aung San Suu Kyi fik titel af statsrådgiver.

Aung San Suu Kyis regering 2015-2020

Hun indgik en uformel pagt med militærets senior-general Min Aung Hlaing om en magtdeling. Militæret er ikke under parlamentarisk kontrol og adlyder kun senior-generalen. Militæret kontrollerer forsvars-, indenrigs-, og grænseministerierne. Aung San Suu Kyi forsøgte forgæves at få ændret forfatningen, men militærets medlemmer bremsede hende. Hun flyttede indenrigsministeriets General Administrative Departement (GAD) ind under præsidentens ministerium og begyndte at få NLD støtter ansat og valgt til ledere i byer og landsbyer. GAD kontroller personregistreringen i form af husholdslister, ejendomsret til jord m.m. og har vigtige lokale sikkerhedsfunktioner. Militæret har siddet tung på GAD, som er berygtet for korruption. (Se Myanmars historie efter 2015). En reform af retssystemet og love gik i stå, og journalister blev stadig fængslet for at kritisere regeringen og militæret. En anti-korruptions kampagne havde ikke den store virkning.

Aung San Suu Kyi forsøgte at fremme fredsprocessen med de mange etniske bevæbnede organisationer. Tilsyneladende forstod hun ikke helt betydningen af at anerkende de etniske gruppers selvstændige identitet og krav om autonomi i en føderation, og de opfattede hende som en repræsentant for burmansk dominans. Hendes omtale af en mulig "føderal union" var uklar.

Heller ikke økonomiske reformer af landet blev gennemført. Hun havde ansat den australske økonom, Sean Turnell, som rådgiver. Efter kuppet blev han arresteret af militæret og idømt tre års fængsel for at have haft adgang til statshemmeligheder. Hun blev beskyldt for autoritær lederstil og for at ansætte ukvalificerede ministre og rådgivere. Hun overså måske også, at skoleundervisningen fortsat manglede undervisning i historie og fortsatte med at bruge militærets forenklede nationalistiske ideologi i skolerne som "historie".

NLD-styret undermineres

I perioden var nationalistiske munke aktive, og nogle havde nær kontakt med militæret. De kritiserede Aung San Suu Kyi for ikke at beskytte "race, nation og buddhismen". Hun blev beskyldt for at give muslimer indflydelse og for at overse en muslimsk invasion i Rakhine-staten. I 2017 blev flere end 800.000 rohingyamuslimer fordrevet og Aung San Suu Kyi støttede delvis militærets forklaring om, at det var en kamp mod muslimske terrorister. (Se Myanmars historie efter 2015). Hendes vigtigste rådgiver var en muslimsk jurist, der opfandt titlen statsrådgiver, og rådgav om ændringer af forfatningen. Han blev myrdet af tidligere officerer, og dialogen med militæret standsede. Mordet var en klar advarsel om militærets intentioner. Hun havde dog fortsat stor civil støtte og vandt omkring 82% af pladserne i parlamentet ved valget i november 2020. Men inden havde Min Aung Hlaing også beskyldt hende for ikke at beskytte "race, nation og buddhismen". Han anklagede hende for ikke at erkende militærets "nationale lederskab" og rolle som landets beskyttere.

Under rohingya-krisen mødte Aung San Suu Kyi voldsom international kritik og fik frataget flere priser og hædersbevisninger. Men mange i Vesten havde ikke forstået, at hun regerede på militærets nåde. Når hun ikke gav mere støtte til de forfulgte muslimer, var det muligvis fordi hun lyttede til generalernes vurdering af ulovlig indvandring og islamisk terror, samt til den udbredte frygt for muslimer i befolkningen.

Det lykkedes militæret at underminere hendes styre og forberedte sig på at tage magten. Flere generaler og munke opfordrede Min Aung Hlaing til at tage magten, og den 1. februar 2021 blev Aung San Suu Kyi afsat ved et militærkup. Hun og præsidenten blev fængslet og en stribe af anklager om korruption og andre lovbrud blev fremsat. Hun vil blive dømt til fængsel i 33 år. Hun fik ikke lov til at beholde sin hund, sine ting og medarbejdere, og sidder i fængsel i Naypyidaw (2022). Udenlandske politikere og observatører nægtes at besøge hende. Hendes partifæller er blevet fængslet, tortureret og dræbt og partiet vil sikkert blive opløst, hvis der igen holdes valg iscenesat af militæret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig