Sher Shah Suri, ca. 1486-22.5.1545, indisk hersker. Fra en beskeden magtbase i det østlige Indien blev Sher Shah i løbet af 1530'erne leder af modstanden mod mogulernes fremtrængen. Efter at have erobret Bengalen i 1537 fordrev han stormogulen Humayun og blev i 1540 Nordindiens ubestridte hersker. Han var en effektiv administrator, hvis reformer, bl.a. på skatteområdet, blev overtaget af mogulerne, der i 1555 generobrede Nordindien, da det rige, som Sher Shah havde oprettet, gik i opløsning ved hans søns død.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.