Permanent Settlement, skatteopkrævningssystem, indført af det britiske styre i de indiske provinser Bengalen, Bihar og Orissa i 1793. Permanent Settlement, som blev sat i værk af Charles Cornwallis, fastlåste for altid jordbeskatningen på et bestemt niveau og gjorde lokalsamfundets ledere, zamindarerne, ansvarlige for skatteinddrivningen. Zamindarerne blev herefter betragtet som jordens ejere, men de stod til at miste deres ejendom, hvis de ikke kunne betale de krævede beløb. Permanent Settlement eksisterede formelt indtil 1947. Eftertiden har især diskuteret, om Permanent Settlement introducerede europæiske begreber om ejendomsret i Indien, eller om der reelt var tale om en tilpasning til eksisterende magtstrukturer.