• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Muhammad Ghor

Oprindelig forfatter JCM Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Muhammad Ghor, egentlig Muhammad al-Ghuri, 1150-15.3.1206, hersker i det vestlige Afghanistan. Muhammad skabte sig et storrige i Centralasien (Ghoridedynastiet) og erobrede fra 1180'erne store dele af det nordlige Indien, hvor der hermed etableredes et muslimsk herskerlag.

Efter Muhammads død faldt riget fra hinanden, men en af hans slavegeneraler, Qutb al-Din Aibak (1150-1210), grundlagde Delhisultanatet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Chr. Manniche: Muhammad Ghor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128215