Morarji Desai, 29.2.1896-10.4.1995, indisk politiker, medlem af Nationalkongressen og aktiv i kampen mod det britiske kolonistyre.
Fra midten af 1950'erne havde Morarji Desai vigtige ministerposter i centralregeringen. I opposition til Indira Gandhi brød han med Kongrespartiet, og i 1977 blev han premierminister for den første regering uden om Kongrespartiet efter uafhængigheden.
Morarji Desai måtte gå af i 1979 på grund af splittelser inden for koalitionen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.