Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mogulriget

Oprindelig forfatter JCM Seneste forfatter Redaktionen

Mogulriget. Bahadur 2. blev den sidste mogulkejser, og allerede fra indsættelsen i 1837 var han uden reel magt. Den sidste moguls store interesser var kalligrafi, musik og poesi, men ved det store nordindiske oprør, Sepoyoprøret 1857-58, lod den da 82-årige mogul sig overtale til at være symbolsk frontfigur for oprøret. På fotografiet ses Bahadur 2. med en hookah, vandpibe, mens han venter på retssagen mod ham i mogulernes residensbygning siden 1600-t., Det Røde Fort i Delhi. Bahadur 2. og hans familie blev bortvist til Rangoon i Burma, hvor han døde i 1862.

Mogulriget. Bahadur 2. blev den sidste mogulkejser, og allerede fra indsættelsen i 1837 var han uden reel magt. Den sidste moguls store interesser var kalligrafi, musik og poesi, men ved det store nordindiske oprør, Sepoyoprøret 1857-58, lod den da 82-årige mogul sig overtale til at være symbolsk frontfigur for oprøret. På fotografiet ses Bahadur 2. med en hookah, vandpibe, mens han venter på retssagen mod ham i mogulernes residensbygning siden 1600-t., Det Røde Fort i Delhi. Bahadur 2. og hans familie blev bortvist til Rangoon i Burma, hvor han døde i 1862.

/@api/deki/files/20009/=ud_a_142481.mp3?revision=2

Mogulriget, Stormogulriget, indisk statsdannelse 1526-1858. Mogulriget blev etableret i Nordindien, da herskeren over Kabul i Afghanistan, Babur, en efterkommer af Timur Lenk, invaderede Punjab og ved Panipat nær Delhi besejrede Delhisultanatets hær. Efter Baburs død i 1530 havde hans søn Humayun vanskeligt ved at fastholde de indiske besiddelser, som han i en periode var fordrevet fra. Humayuns søn Akbar genoprettede, stabiliserede og styrkede fra 1556 riget, som derpå blev den dominerende magtfaktor på det indiske subkontinent.

Akbar skabte et feudalt præget rangsaristokrati, som var bundet i et troskabsforhold til fyrstens person og skulle inddrive skatter og stille tropper til rådighed. Imperiet kan bedst karakteriseres som en militærstat, hvis muslimske overklasse var styret af en krigerisk etos, og hvor hovedparten af statens resurser anvendtes til militære formål. Under Akbar udformedes et skattesystem, som fik lang levetid i Indien, baseret på regelmæssige opgørelser over jordens ydeevne. Regeringssystemet var i princippet stærkt centraliseret, men efterhånden som staten ved stadige erobringer blev større, blev det vanskeligere i praksis at gennemtvinge denne centralisme. Et af problemerne var, at de muslimske moguler ikke i det lange løb kunne regere uden at inddrage hinduer i styrets grundlag, og disse følte sig bl.a. af religiøse grunde i mindre grad personligt bundet til kejseren. På baggrund af Akbars reformer kunne hans efterfølgere i løbet af 1600-t. udstrække rigets grænser til næsten hele Indien, Afghanistan og dele af Centralasien. Tronskifter markeredes af krige mellem de mulige tronfølgere, men sejrherren stod til gengæld tilbage uden rivaler. Magtudfoldelsen understregedes af en storstilet arkitektur, hvis ypperste eksempler er gravmælet Taj Mahal i Agra og det store palads i Delhi, Det Røde Fort, som blev rigets centrum. I Europa gik der frasagn om mogulernes umådelige rigdomme, og de udmøntedes i forestillingen om stormogulerne.

Udvalgte moguler
Babur 1526-30
Humayun 1530-40 og 1555-56
Akbar 1556-1605
Jahangir 1605-27
Shah Jahan 1628-58
Aurangzeb 1658-1707

Under Aurangzeb, der regerede 1658-1707, kulminerede ekspansionen, og samtidig nåede Mogulriget også grænsen for udnyttelsen af dets resurser. Efter Aurangzebs død begyndte det at falde fra hinanden. I mange regioner gjorde lokale fyrster og mogulernes guvernører sig selvstændige. Et lammende slag rettede den persiske Nadir Shah mod riget, da han i 1739 plyndrede Delhi og bortførte den berømte påfugletrone. I løbet af 1700-t. indskrænkedes riget geografisk, bl.a. i kampe med marathaer og briter, men mogulkejseren havde fortsat en særlig status i det indiske statssystem. Fra 1803 var han dog i realiteten en kejser uden magt, økonomisk underholdt af den nye britiske kolonimagt som "konge af Delhi". Ved det store nordindiske oprør 1857-58 (Sepoyoprøret) blev mogulfyrsten gjort til kransekagefigur af oprørerne. Det kostede ham tronen, og den sidste mogul blev forvist af briterne til Burma. Mht. Mogulrigets udstrækning, se kort til Indien (historie).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Chr. Manniche: Mogulriget i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126663