Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mahatma Gandhi

Oprindelig forfatter JCM Seneste forfatter Redaktionen

Mahatma Gandhi (th.) og hans bror Laxmidas i 1886.

Mahatma Gandhi (th.) og hans bror Laxmidas i 1886.

Mahatma Gandhi, ('Den store ånd'), egl. Mohandas Karamchand Gandhi, 2.10.1869-30.1.1948, indisk politisk leder. Gandhi læste jura i London 1888-91 og virkede som sagfører i Sydafrika 1893-1914. Her arbejdede han for at bedre det indiske mindretals kår og udviklede sine idéer om civil ulydighed og ikke-vold som midler i den politiske kamp.

Han kaldte dette for satyagraha, egentlig sandheds- eller sjælsstyrke, en ikke-voldelig handling, der kunne antage forskellig skikkelse efter omstændighederne, men altid havde til formål at vække modpartens samvittighed samt forsvare egen integritet over for uretten og om nødvendigt lide for det.

Gandhi vendte tilbage til Indien i 1915. I nogle år indtog han iagttagerens rolle, men ledede også nogle satyagrahaer, som gav ham et vist ry. I tiden umiddelbart efter 1. Verdenskrigs afslutning med stærke sociale og politiske spændinger blev han leder af Den Indiske Nationalkongres, INC, og i 1920 iværksatte han sin første landsomfattende ikke-samarbejdskampagne mod det britiske kolonistyre. Formålet var at underminere de mangeartede relationer, der gjorde det muligt for briterne at fastholde magten med en begrænset indsats af personel.

Annonce

Det skulle bl.a. ske ved en omfattende boykot af kolonistyrets institutioner, fx lovgivende forsamlinger, retsvæsen, uddannelsessystem, ved skattenægtelse og boykot af britiske varer. Dermed ændrede den nationale kamp mod kolonimagten karakter. Fra at have været en lille uddannet elites krav om politisk indflydelse blev det nu en omfattende bevægelse, der krævede øjeblikkeligt selvstyre.

Kampagnen mislykkedes og blev afblæst i 1922, og Gandhi sad fængslet indtil 1924. Herefter helligede han sig et socialt konstruktivt arbejde, som han betragtede som en nødvendig forudsætning for indisk selvstyre. Han ville fx fremme enighed mellem hinduer og muslimer, udrydde urørlighed, udbrede spindehjul som led i en selvforsyningsstrategi, fremme afholdenhed og fjerne ulighed mellem kønnene.

Mahatma Gandhi.

Mahatma Gandhi.

I 1929 lod Gandhi sig overtale til at vende tilbage til politik og begyndte året efter en civil ulydighedskampagne. Efter en mediedækket månedlang vandring gennem det vestlige Indien til havet producerede han symbolsk noget salt og overtrådte dermed kolonistatens monopol. Kampagnen udvidedes senere til andre felter, og selvom den næppe truede briternes position, understregede den deres svækkede prestige og afhængighed af befolkningens accept og samarbejde. Kampagnen ophørte i 1934.

Forinden havde Gandhi deltaget i en rundbordskonference i London om Indiens fremtid og i øvrigt tilbragt en del af tiden i fængsel. Han trak sig igen tilbage til sit sociale arbejde, vendte efter 2. Verdenskrigs udbrud tilbage i nationalistisk politik og iværksatte i 1942 sin sidste store kampagne, Quit India. Det bragte ham på ny i fængsel i en periode, og herefter arbejdede han forgæves på at forlige hinduer og muslimer i tiden umiddelbart før og efter Indiens uafhængighed og deling i 1947. Andre havde da overtaget ledelsen i INC. Gandhi blev skudt i januar 1948 af en militant hindu, der fandt ham for forsonlig over for muslimerne og Pakistan.

Som politiker var Gandhi en glimrende organisator og formidler, og han evnede at udmønte den nationale kamp i letfattelige symboler. Mange især i Vesten har fundet ham uforståelig og selvmodsigende, hvilket skyldes, at hans idéer udvikledes i en stadig proces, en "eksperimentel søgen efter sandheden" for at parafrasere titlen på hans selvbiografi (The Story of My Experiments with Truth, 1927-29). Gandhi var frem for alt en karismatisk leder, som store grupper af den indiske befolkning betragtede som en helgen. Han baserede sig på en hinduistisk tradition, men omformede den, så den passede til hans visioner.

Gandhis idéer om det ideelle samfund var nært knyttet til hans religiøsitet. Et uafhængigt Indien måtte derfor baseres på åndelige værdier, og han forestillede sig et enkelt, harmonisk liv i landsbyer i gensidig afhængighed og respekt uden moderne storindustri, som han fandt menneskefjendsk, og med så lidt regering som muligt. Det blev ikke disse idéer, det moderne Indien kom til at følge. Ikke desto mindre betragtes Gandhi med megen ret som nationens egentlige grundlægger i kraft af hans betydning for kampen mod kolonimagten.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Chr. Manniche: Mahatma Gandhi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82095