Ghaznavidedynastiet, tyrkisk dynasti 977-1187, grundlagt af Sebüktigin (d. 997), en slaveofficer i det centralasiatiske Samanideriges tjeneste i Ghazni i det østlige Afghanistan. Herfra oprettedes et storrige, der strakte sig ind i det østlige Iran.
Storhedstiden blev perioden under Sebüktigins søn, Mahmud af Ghazna, som regerede 998-1030. Han foretog næsten årligt togter ind i det nordlige Indien, hvor rige tempelbyer blev plyndret, og hele det politiske system afstabiliseret. For indiske hinduer blev han siden symbol på destruktion og religiøs fanatisme.
I løbet af 1100-t. blev riget efterhånden opslugt af bl.a. seldsjukkerne og sultanatet i Ghuri (Ghor). Under Mahmud var hoffet et vidtberømt kulturcentrum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.