Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Delhisultanatet

Oprindelig forfatter JCM Seneste forfatter Redaktionen

Delhisultanatet, statsdannelse 1206-1526 i Nordindien. Den afghanske hersker Muhammad Ghor erobrede i 1180'erne store dele af Nordindien, og ved hans død i 1206 erklærede hans vicekonge, den tyrkiske slavegeneral Qutb al-Din Aibak, sig for selvstændig. Dermed grundlagdes Delhisultanatet, selvom Delhi først blev hovedstad fra 1211 under efterfølgeren Iltutmish (1210-36).

Traditionelt regnes der med fem dynastier i Delhisultanatets levetid: Slave- (1206-90), Khalji- (1290-1320), Tughluq- (1320-1414), Sayyid- (1414-51) og Lodidynastiet (1451-1526).

Lige så lidt som i andre indiske regionalriger var der tale om et velafgrænset statsområde. Perioder med stærk ekspansion fulgtes af perioder, hvorunder staten var på nippet til at forsvinde. Kortvarigt trængte herskerne frem helt til Indiens sydspids under Ala-ud-Din Khalji (1296-1316) og igen under Muhammad Tughluq (1324-51), i hvis tid riget havde sin største udstrækning. Omvendt hørte riget efter Timur Lenks plyndring af Delhi i 1398 nærmest op med at eksistere, indtil Sayyiddynastiet tog magten. Kerneområdet var altid de nordindiske flodsletter og det østlige Afghanistan.

Annonce

Sultanerne baserede deres styre på hæren. Den blev ledet af et muslimsk aristokrati, der som de selv stammede fra Centralasien og belønnedes med indtægter fra len (iqta). Styret finansieredes med krigsbytte, forbrugs- og jordskatter samt tributter fra undertvungne fyrster. Denne finansieringsform kunne overbelaste resurserne i ekspansionsperioder og var også grunden til de tilbagevendende svaghedsperioder, der gav randområderne mulighed for at løsrive sig i selvstændige sultanater og hindufyrstendømmer. Især efter midten af 1300-t. tog denne proces fart.

Delhisultanatet blev ganske vist en mere centraliseret stat end de feudale Rajputfyrstendømmer, det afløste, men forsøg på økonomiske og administrative reformer, der skulle give sultanen større kontrol over områder uden for kerneområdet, mislykkedes stort set, selvom nogle skattesystemer fik langtrækkende virkninger.

Fra begyndelsen var sultanatet et fremmedherredømme i Indien, men med tiden blev det i stadig højere grad et indisk-muslimsk styre. Det blev dets skæbne at blive omstyrtet af en ny muslimsk invasion fra Centralasien i 1526, da stormogulen Babur uden for Delhi besejrede den sidste Lodisultan og dermed grundlagde Mogulriget.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Chr. Manniche: Delhisultanatet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62823