Brihadeeswara Temple i Tanjore.

.

Choladynastiet, herskere over den sydindiske cholastamme med kerneområde omkring floden Kaveri. Chola nævnes allerede i Ashokas indskrifter fra 200-tallet f.v.t., men havde sin storhedstid ca. 1000-1250. Da omfattede Cholariget Sydindien og dele af Centralindien, østkysten helt op til Ganges samt Sri Lanka. Choladynastiet havde tillige stor indflydelse i Angkorriget i Cambodja og i Srivijaya (Sumatra og Malaccahalvøen) samt venskabelige forbindelser med Kina.

Møntfund i Sydindien og udgravninger ved Pondicherry vidner om handel med Romerriget i de første århundreder e.v.t., men langt mere varig betydning for både handel og kultur fik forbindelsen østover med Bagindien og De Ostindiske Øer, det nuværende Indonesien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig