Faktaboks

Agha Mohammad Yahya Khan

Yahya Khan

Født
4. februar 1917
Død
10. august 1980

Agha Mohammad Yahya Khan var en pakistansk officer og politiker, som var Pakistans præsident 1969-1971.

Yahya Khan gjorde karriere i den pakistanske hær, hvor han blev øverstkommanderende i 1966. Da Ayub Khan trådte tilbage som præsident i 1969, overtog Yahya posten.

Hans håndtering af konflikten mellem Øst- og Vestpakistan i 1971 førte til Østpakistans løsrivelse som Bangladesh og til en tabt krig med Indien. Yahya blev herefter tvunget til at træde tilbage.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig