Sri Lanka (Geografi), Geologisk set udgør Sri Lanka en sydlig fortsættelse af Den Indiske Halvø, kun adskilt herfra af det lavvandede Palk Strait. Deccans hårde, krystallinske bjergarter genfindes i højlandet på øens centrale og sydlige del, mens de brede kystsletter overvejende ligger på laterit og mod nord på kalksten. Sri Lankas krystallinske bjergarter er kendt for deres indhold af ædelstene (rubiner og safirer), halvædelstene og grafit. Højeste bjerg er Pidurutalagala (2524 m), men det spektakulære Adam's Peak (2243 m) er mere kendt. Langs kysterne findes lange sandstrande med krumodder vekslende med mangrover og koralkyster.
Beliggenheden tæt ved ækvator giver et udpræget tropisk klima med ringe temperaturvariation såvel gennem døgnet som gennem året. Colombo har således en gnsntl. døgnvariation på kun 7 °C og temperaturer på 26,1 °C og 28,2 °C i januar og maj. Vegetation og landbrug er stærkt præget af monsunvindenes skift gennem året. Øens sydvestlige fjerdedel har helårsregn og regnskov med ekstra meget nedbør fra sydvestmonsunen i april-juni og fra nordøstmonsunen i oktober-november. Savanne findes mod sydøst, hvor der ligeledes kommer regn fra begge monsuner, men da vindene blæser langs med kysten, afgiver de mindre vand her. Øens nordlige halvdel har tørtid fra maj til oktober; nordøstmonsunen giver her regn i december-januar, og den naturlige vegetation er en frodig savanne. Længst mod nord er tørtiden længere, og tørken forstærkes af undergrundens kalksten, som kun dårligt holder på nedbøren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.