Sri Lanka. Bananhandel i Colombo.

.

Sri Lanka (Geografi), Geologisk set udgør Sri Lanka en sydlig fortsættelse af Den Indiske Halvø, kun adskilt herfra af det lavvandede Palk Strait. Deccans hårde, krystallinske bjergarter genfindes i højlandet på øens centrale og sydlige del, mens de brede kystsletter overvejende ligger på laterit og mod nord på kalksten. Sri Lankas krystallinske bjergarter er kendt for deres indhold af ædelstene (rubiner og safirer), halvædelstene og grafit. Højeste bjerg er Pidurutalagala (2524 m), men det spektakulære Adam's Peak (2243 m) er mere kendt. Langs kysterne findes lange sandstrande med krumodder vekslende med mangrover og koralkyster.

Beliggenheden tæt ved ækvator giver et udpræget tropisk klima med ringe temperaturvariation såvel gennem døgnet som gennem året. Colombo har således en gnsntl. døgnvariation på kun 7 °C og temperaturer på 26,1 °C og 28,2 °C i januar og maj. Vegetation og landbrug er stærkt præget af monsunvindenes skift gennem året. Øens sydvestlige fjerdedel har helårsregn og regnskov med ekstra meget nedbør fra sydvestmonsunen i april-juni og fra nordøstmonsunen i oktober-november. Savanne findes mod sydøst, hvor der ligeledes kommer regn fra begge monsuner, men da vindene blæser langs med kysten, afgiver de mindre vand her. Øens nordlige halvdel har tørtid fra maj til oktober; nordøstmonsunen giver her regn i december-januar, og den naturlige vegetation er en frodig savanne. Længst mod nord er tørtiden længere, og tørken forstærkes af undergrundens kalksten, som kun dårligt holder på nedbøren.

Befolkning

Med 316 indb. pr. km2 hører Sri Lanka til blandt verdens tætbefolkede lande. Indbyggertallet er mere end fordoblet 1947-2005, men vækstraten har været svagt faldende gennem hele perioden. Befolkningen er sammensat, præget af flere indvandringer nordfra. Størstedelen er dog singalesere, som overvejende er buddhister. De bor fortrinsvis i landets nordlige og østlige egne, hvortil de kom i 1000-1300-t. De 7% moors er tamil-talende muslimer; de har arabisk-indiske rødder efter søfolk og handlende og bebor især syd- og østkysten. I 1800-t. importerede briterne tamiler fra Sydindien til teplantagerne i Kandy-området; efterkommerne af disse er overvejende hinduer. Andre smågrupper er de såkaldte burghers, efterkommere af hollandske og portugisiske kolonister. De er nu blandet med den øvrige befolkning. Det gælder også efterkommerne af de kulier, som blev importeret fra Østafrika og Java. Sri Lankas urbefolkning, veddaerne, er så indgiftede med singaleserne, at de næppe kan udskilles. De sidste, der opretholdt veddaernes traditionelle jæger- og samlerkultur, blev udvist fra Nadura Oya National Park i 1983 for ikke at have overholdt parkens regler.

Erhverv

Sri Lanka. Rismarker anlagt i terasser.

.

Sammenlignet med andre ulande er Sri Lankas infrastruktur veludviklet. Både vej- og jernbanenet dækker hele øen og er ret tætmasket, om end noget nedslidt. Colombo var tidligere en af de vigtigste havne på ruterne til Østen, men udviklingen i international skibsfart har mindsket dens betydning. Modsat er det gået for den internationale lufthavn Katunayake nord for Colombo. I dens nærhed blev der i 1978 oprettet en frizone, der tilbyder gunstige vilkår for udenlandske virksomheder til eksportproduktion. Her fremstilles især beklædning og elektronik.

Landbrug og fiskeri. Praktisk talt al egnet jord er opdyrket. Den sydvestlige, fugtige del er præget af eksportafgrøder med te på højlandets skråninger omkring Kandy som vigtigste enkeltafgrøde. I regnskovsklimaet dyrkes endvidere gummi og kakao, og langs med kysterne ses kokospalmer overalt. I øvrigt er den fugtige savanne overvejende opdyrket med ris, men øen har dog ikke været selvforsynende med fødevarer siden 1700-t. Kunstvanding er nødvendig overalt, og især mod nord er landskabet præget af tanks til opsamling af vand i regntiden; de ældste er mere end 2000 år gamle. Det kunstvandede areal er fordoblet siden 1950'erne, og i samme periode er arealet under plov øget til en tredjedel af hele arealet, og kornproduktionen tredoblet. Det skyldes især brugen af nye, højtydende kornsorter (se den grønne revolution). Også tearealet er vokset, mens gummiproduktionen er mindsket i konkurrencen med naturgummi fra SØ-Asien og med syntetisk gummi. Endvidere er der indført nye eksportafgrøder som kaffe og tropiske frugter. Landbruget beskæftiger knap 40% af arbejdsstyrken og bidrager med 19% til BNP (2004).

Fiskeriet er under udvikling, men fangsterne kan ikke dække landets behov. Der er gode vækstpotentialer og en del af fangsten eksporteres som specialiteter til ilande.

Industri og service. Bortset fra nogle ubetydelige kulreserver har Sri Lanka ingen energiråstoffer. Derimod er vandkraftpotentialerne næsten fuldt udnyttet og leverer 95% af elproduktionen. I kolonitiden var Sri Lanka helt koncentreret om rollen som leverandør af plantageprodukter til moderlandet, og kun 5% af BNP kom fra industri. I de første selvstændighedsår lagde den socialistiske regering vægt på udvikling i statsligt regi, bl.a. af cement-, tekstil- og keramisk industri. Skiftet i 1977 til en liberal politik satte bl.a. gang i turistbranchen med omfattende hotelbyggerier, især på vestkysten. I 2004 var den økonomiske vækstrate 5,2%, og industrisektoren stod for 26% af BNP. Økonomien er dog fortsat præget af stor arbejdsløshed (8,4% i 2003) og en betydelig uformel sektor på håndværks- og serviceområdet. Det anslås, at op mod 800.000 srilankanere arbejder i udlandet, især i Mellemøsten. Landets eksport går først og fremmest til Vesten og Japan, og USA har for længst overtaget Storbritanniens rolle som vigtigste marked. Importen leveres især af de asiatiske naboer.

Læs mere om Sri Lanka.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig