Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malé

Oprindelige forfattere NFM-P og TSeh Seneste forfatter Redaktionen

Malé, hovedstad i øriget Maldiverne; 103.700 indb. (2006). Byen dækker hele øen af samme navn og er præget af tæt, lav bebyggelse. Både veje og huse er bygget af koralmateriale; det gælder også Fredagsmoskéen (1656) i udhugget koralsten og smykket med træbalustre og lakdekorationer. Opfyldt land er løbende blevet inddraget til byens vækst, men mangel på grundvand har medført, at fortsat vækst nu især foregår på naboøen Villingeli.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Finn Munch-Petersen, Thomas Sehested: Malé i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121109