Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maldiverne

Oprindelige forfattere ABN, AHyll, CFP, EHjo, JCM, LHemm, NFM-P og TSeh Seneste forfatter Redaktionen

Maldiverne.

Maldiverne.

Maldiverne, øgruppe og selvstændig republik i Det Indiske Ocean SV for Indien og Sri Lanka; 1887-1965 var øerne et britisk protektorat. Øriget består af ca. 1200 koraløer, hvoraf ca. 200 er permanent beboede. Indbyggerne er muslimer, og landet administreres under islamisk lov, sharia. Landet modtager mange charterturister; langt de fleste samles på ferieøer uden lokal befolkning.

Nationalflag

Flaget blev indført i 1965. Gennem tiderne havde Maldiverne som mange andre muslimske stater omkring Det Indiske Ocean ført et helt rødt flag. I begyndelsen af 1900-t. tilføjedes det grønne felt med halvmånen for islam. Sort-hvide striber ved flagstangen blev udeladt ved uafhængigheden i 1965; rød og grøn er de traditionelle muslimske farver.

Maldiverne (Landefakta)
25632881.601.png25723419.601.png
Dansk navnMaldiverne
Lokalt navnDivehi Raajeyge Jumhooriyya
Engelsk navnThe Maldives
Uafhængighed1965
Areal298 km2
Indbyggertal (2007)359.000
HovedstadMalé
Sprogmaldivisk eller divehi (off.), engelsk
Befolkningindere, singalesere, arabere
Religionsunnimuslimer 100%
Møntenhedrufiyaa
MøntkodeMVR
Internetdomænenavn.mv
BNP pr. indb. (2007)2363 $
Middellevetid (2007)mænd 68 år, kvinder 67 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,739
Indeks for levevilkår (position)98

Geografi

Maldiverne består af en kæde af atoller og koraløer, som ligger på en undersøisk højderyg; kun ni af øerne er større end 200 ha, og landets højeste naturlige punkt er blot 5 m.o.h. Klimaet er tropisk monsunklima med regntid fra maj til oktober og med gennemsnitlige månedlige temperaturer på 26-28 °C året igennem. Fra 1990'erne har den globale opvarmning og risikoen for stigende vandstand i verdenshavene forårsaget bekymring på Maldiverne. Ingen af øerne er mere end 2 m høje.

Annonce

Vegetationen er artsfattig, og der findes kun få landdyr. Kokospalmen vokser overalt og er en vigtig nytteplante; bl.a. benyttes veddet til skibsbyggeri. Også fremstilling af palmesukker er af betydning. På enkelte øer med vådjorde dyrkes taro; hirse dyrkes med en form for svedjeteknik, idet markerne afbrændes og tilsås lige før monsunen. Husdyrholdet er begrænset til høns og et fåtal geder, mens svinehold ligesom hunde er forbudt. Det betydelige højsøfiskeri er især rettet mod tunfisk.

Koralrev ved Maldiverne med maskevimpelfisk (Heniochus monoceros).

Koralrev ved Maldiverne med maskevimpelfisk (Heniochus monoceros).

Kønnene er ret ligestillede, og skilsmisser er hyppige. I gennemsnit indgår hver mand og kvinde gennem livet ægteskab med 3,5 partnere; polygyni er tilladt, men sjældent. Ved skilsmisse følger børnene som regel moderen. Arveretten følger islamisk lov; al jord er statsejendom, mens palmer og træer er privatejendom.

Tidligere var porcelænssneglehuse, penge-kaurier, landets vigtigste eksportvare, men nu er udenrigsøkonomien baseret på tunfiskeri og turisme. Turisterne tilbydes hvide sandstrande, beskyttede koralrev og et varmt, fugtigt klima året rundt; i 2015 besøgtes øerne af ca. 800.000 turister. Turisterne opholder sig i særlige områder og har kun yderst begrænset kontakt med lokalbefolkningen.

Sprog

Maldivernes officielle sprog er maldivisk eller divehi 'øsprog', et indoarisk sprog, der er nærtbeslægtet med singalesisk og tales af 290.000 på Maldiverne og øen Minicoy (2000). Maldivisk har sin egen skrift, tana, der skrives fra højre mod venstre og er næsten enerådende på trods af forsøg i 1970'erne på også at anvende en skrift baseret på det latinske alfabet. Sproget indeholder mange låneord fra arabisk.

Historie

Islam indførtes på Maldiverne i 1153. Øerne blev aldrig koloniseret af europæiske magter trods en kortvarig portugisisk besættelse i 1500-t. Fra midten af 1600-t. var det under protektion af herskerne på Sri Lanka, først hollændere, siden briter. I 1887 blev øriget formelt et britisk protektorat. Sultanen måtte i 1932 acceptere en forfatning, og i 1965 fik man fuld uafhængighed af Storbritannien. I 1968 blev sultanatet afskaffet, og republikken indførtes. I 1976 opgav briterne deres militærbase, og i 1982 blev Maldiverne medlem af Commonwealth. Et kupforsøg blev kvalt med indisk bistand i 1988. Øerne blev hårdt ramt af tsunami-katastrofen i 2004, der kortvarigt oversvømmede hele øgruppen og medførte omfattende genopbygningsarbejder.

I 2008 tabte landets præsident siden 1978, Maumoon Abdul Gayoom, valget og måtte træde tilbage; han afløstes af Mohamed Nasheed. Efter en politisk krise måtte Nasheed under kuplignende omstændigheder træde tilbage i februar 2012 efter pres fra sikkerhedsstyrkerne. Han blev siden arresteret. Efter flere aflysninger og udsættlse af valghandlingen blev Abdulla Yameen (f. 1959) efter et demokratisk valg i 2013 ny præsident.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Adam Hyllested, Christian Fogd Pedersen, Erik Pihlkjær Hjortshøj, Jens Chr. Manniche, Lis Hemmingsen, Nils Finn Munch-Petersen, Thomas Sehested: Maldiverne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121105