Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pakistan (Geografi)

Oprindelige forfattere BSpe og TSeh Seneste forfatter Redaktionen

Pakistan ligger dels på det nordvestlige hjørne af Den Indo-Australske Kontinentplade, dels på Den Eurasiske Plade. Ved mødet mellem de to, som indledtes for ca. 50 mio. år siden, blev de vældige bjergkæder, som omgiver landet, foldet op, og de fortsatte forskydninger resulterer i jævnlige jordskælv. Naturgeografisk kan landet opdeles i seks regioner: Mod nord de høje bjergkæder Karakorum og Himalaya, syd herfor de lavere bjerge, de store flodsletter omkring Indussystemet, de vestlige grænsebjerge med Hindu Kush som de højeste, Baluchistans plateau mod vest og ørkenen, der strækker sig mod øst til Indien.

Annonce

Befolkning

Pakistan har en meget ung befolkning, og befolkningsvæksten er høj, om end faldende (2% i 2006). Staten har længe haft familieplanlægningsprogrammer, men traditionelt sættes det højt at få mange børn. Giftealderen er lav, og arrangerede ægteskaber er stadig det almindelige. Bl.a. pga. kravene om brudens medgift er fætter-kusine-ægteskaber især blandt fattigere familier udbredt, og der er en relativt høj hyppighed af medfødte defekter. Medgiftsreglerne er en blandt flere faktorer, som gør pigebørn mindre ønskede, og ligesom Indien, men i modsætning til næsten alle andre lande har Pakistan flere mænd end kvinder. Menneskerettighedssituationen i Pakistan er genstand for massiv international kritik – det gælder ikke mindst kvindernes forhold.

Befolkningstætheden er stor, men der er betydelige forskelle, som især har baggrund i dyrkningsmulighederne. Således er Induslandet uhyre tætbefolket, mens det tørre Baluchistan og ørkenområderne mod øst er meget spredt befolket. En ret lille, men hastigt voksende del af befolkningen bor i få store byer, fx Karachi, Lahore, Faisalabad og Rawalpindi-Islamabad.

Indvandring. Islam var baggrunden for Pakistans dannelse, og 1947-49 indvandrede flere mio. muslimer fra Indien, især til Karachiområdet. Disse indvandrere, mohajirs, var som oftest bedre uddannede end de lokale sindhier, som overvejende var bønder; de blev kulturelt trængt og kom i mindretal i Sindh. Siden har der været hyppige og ofte voldelige konflikter mellem de to grupper. Under Afghanistankrigen kom over 4 mio. flygtninge til Pakistan, og flygtningelejre prægede store områder i Nordpakistan. Mange vendte hjem, men i 2006 var der stadig ca. 900.000 tilbage; mange af dem har etableret sig inden for især transport, handel og byggeri og vender næppe tilbage til Afghanistan. Jordskælvskatastrofen i Kashmir i 2005 har skabt et nyt flygtningeproblem med store midlertidige lejre.

Erhverv

Pakistan. Vaskeplads i Karachi. Som i Vesten er storvask for hoteller, institutioner og private en specialiseret servicevirksomhed, men teknologien er anderledes. Fotografi fra 1994.

Pakistan. Vaskeplads i Karachi. Som i Vesten er storvask for hoteller, institutioner og private en specialiseret servicevirksomhed, men teknologien er anderledes. Fotografi fra 1994.

Halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget i landbruget, som bidrager med ca. 25% af BNP (2005). Ca. 22 mio. ha er under plov, heraf er over 80% kunstvandet. Pakistan er et af de lande, hvor den grønne revolution har haft stor betydning, og landet er selvforsynende med de vigtigste fødevarer, hvede, ris og sukker. Risen dyrkes især i det frugtbare Punjab, og en stigende andel udgøres af basmatiris af høj kvalitet, hvoraf meget eksporteres. Andre vigtige salgsafgrøder er bomuld, sukker og tobak. Majs, dadler, kartofler og grøntsager dyrkes til lokalt forbrug.

Størstedelen af bedrifterne er små selvforsyningsbrug; 1/4 er under 1 ha. De store landbrug med kommerciel avl findes især på de kunstvandede sletter, og her findes fortsat driftsformer med feudale træk. For at ændre på disse forhold indførtes i 1977 en maksimal brugsgrænse på 40 ha kunstvandet eller 80 ha ikke-kunstvandet jord, og i 1995 blev små landbrug fritaget for skat.

Husdyr spiller en stor rolle mange steder. I bjergene findes sæterdrift med især geder og får. I lavlandet holdes kvæg og bøfler, og i de tørre egne dromedarer. I alt bidrager kød-, mælke- og læderprodukter med ca. 8% af BNP. Fiskeri på Baluchistans kyst er af lokal betydning. Generelt er afhængigheden af landbruget gennem de senere år blevet noget mindre pga. industriens vækst.

Energi. Pakistan har omfattende kulreserver, som dog kun i meget lille omfang udnyttes pga. manglende investeringer.Langs med Indus ligger der flere naturgasfelter, og produktionen herfra er stigende, bl.a. til brug for personbiler. Kun få pct. af landet er skovdækket, og træ er et marginalt supplement til energiforsyningen; de fleste steder er tørret husdyrgødning et vigtigere bidrag til husholdningernes brændselsbehov. Elproduktion fra vandkraftværker blev tidligt introduceret med de store kunstvandingsdæmninger på Indussystemet, og nogle af verdens største dæmninger ligger på biflodernes øvre løb. Vandkraft udbygges fortsat, bl.a. decentralt og i privat regi, men elforsyningen er utilstrækkelig og ustabil.

Industrien er præget af videreforarbejdning af landbrugsvarer med tekstilindustrien som den dominerende; produkter herfra udgør en væsentlig del af eksporten. Hertil kommer cement-, kunstgødnings- og stålindustri. Særligt tøj og tekstilindustrien har haft meget stor vækst i de seneste år og udgør mere end 60% af den samlede eksport. Industrien bidrager samlet med 24% til BNP. Også inden for finans- og telesektoren har væksten været høj. Overførsler fra pakistanere, der arbejder i Europa, USA og Mellemøsten er en væsentlig faktor i økonomien. Målt i eksportværdi er overførslerne anslået til at udgøre ca. 20% af den samlede eksport.

Turisme. Staten søger at fremme turismen, og Pakistan skulle med afvekslende natur og kultur kunne tiltrække besøgende, men erhvervet er følsomt for både konflikten med Indien og for problemer i den muslimske verden. Dog har turistsektoren flere steder stor betydning; det gælder bl.a. trekking-områderne i de nordlige bjerge.

Naturgeografi

Pakistans naturforhold er meget afvekslende, men de fleste steder præget af et tørt klima. Den vestlige halvdel er domineret af Baluchistans golde bjerge, mens Indussystemet præger den østlige del; mod syd findes de store kunstvandede landbrugsområder, mod nord Punjab, femflodslandet, og længst mod nord og vest kildefloderne i de store bjergkæder.

Klimaet er tropisk i kystregionerne og på Indussletten og bliver derefter koldere med stigende højde. Inde i landet er der kontinentale forhold med store forskelle mellem sommer og vinter. I bjergene ligger mange dalstrøg om vinteren isoleret fra omverdenen bag snedækkede bjergpas. Om sommeren når monsunregnen til den østlige halvdel i juli, hvor den lindrer den voldsomme sommerhede på sletterne. I de højeste bjerge falder nedbøren mest som sne, som her danner nogle af verdens mest aktive gletschere, hvis smeltevand udgør Indus' kildefloder.

Grænsen til Indien er i Kashmir en de facto-våbenstilstandslinje (line of control), som flere steder er omstridt. To krige er udkæmpet her, og indiske og pakistanske tropper har jævnligt haft skudvekslinger over grænsen, bl.a. ved Siachen-gletscheren længst mod nord.

Læs mere om Pakistan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte Sperber, Thomas Sehested: Pakistan (Geografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137644