Dera Ismail Khan, by på vestbredden af Indus i NV-Pakistan; ca. 109.700 indb. (2009). Byen ligger ved en gammel handelsvej, som via Gomalpasset forbinder Afghanistan og Indien, og området rummer arkæologiske levn fra Indus-kulturen. Byen har et gammelt sikh-fort, som nu er en del af universitetet.