• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Azad Kashmir

Oprindelig forfatter ALef Seneste forfatter Redaktionen

Azad Kashmir, "Frit Kashmir", delvis selvstyrende stat i den del af Kashmir, som har været under pakistansk kontrol siden Indiens deling i 1947; 11.640 km2, ca. 4,57 mio. indb. (2008). Administreres i praksis i nær tilknytning til Pakistan; den pakistansk støttede "uafhængige" regering har sæde i Muzaffarabad. Indien gør krav på området og betragter det som en del af staten Jammu og Kashmir. Azad Kashmir omfatter et kompleks af bjerge og dale ved randen af Himalaya og afvandes af Jhelum og dens bifloder. Dalene udgør et ret tætbefolket landbrugsområde; om sommeren tiltrækker den smukke og kølige region mange mennesker fra den tilgrænsende pakistanske del af det hede Punjab.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alain Lefebvre: Azad Kashmir i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42687



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Azad Kashmir Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    BSpe