Thane Station 2012

Lokaltoget på Mumbais Central Line forbinder Thane med Mumbais centrum. Flere millioner passagerer benytter hver dag toglinjen, der fra Thane fortsætter videre til byerne Kalyan og Navi Mumbai.

Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Thane er en by nord for Mumbai i den indiske delstat Maharashtra. I 2011 havde byen 1,84 millioner indbyggere, men reelt er den vokset sammen med Mumbai og fungerer i vid udstrækning som en forstad til metropolen.

Faktaboks

Også kendt som

Thana, som var byens officielle navn frem til 1996.

Thane er forbundet til Mumbai med en jernbanelinje, der blev åbnet for passagertrafik i 1853 som Indiens første. Strækningen mellem Thane Station og Mumbais hovedbanegård, Chhatrapati Shivaji Maharaj Terminus (oprindelig Bori Bunder), er ca. 30 kilometer lang.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig