Ranthambor National Park, indisk vildtreservat i det østlige Rajasthan; 410 km2. Området er præget af tæt skov og bush og er kendt for sin tigerbestand, der dog trods beskyttelse under Project Tiger er blevet reduceret af krybskytteri. Her findes også krokodiller, bjørne, enkelte leoparder og et rigt fugleliv.