Patiala, by i delstaten Punjab i det nordlige Indien; 405.200 indb. (2011). Byen ligger nær den gamle hovedvej fra Delhi til Amritsar og var engang hovedstad i en uafhængig sikhstat. Den rummer flere af de hovedrige maharajaers paladser; Motibagh fra slutningen af 1800-t. anses med bl.a. sine 15 spisesale for at være en af Asiens største privatboliger.