Panipat, indisk by i delstaten Haryana ca. 80 km nord for Delhi; 294.150 indb. (2011). Sletten ved Panipat har været skueplads for en række store slag pga. sin strategiske beliggenhed mellem de store nordindiske flodsletter Indus og Ganges-Yamuna. Det vigtigste slag fandt sted i 1526, da stormogulen Babur besejrede Delhisultanen og dermed grundlagde Mogulriget.