Kongedømmet Mysore var en statsdannelse i det sydlige Indien, som eksisterede fra 1399 til 1947 med varierende geografisk udstrækning. Mysore blev regeret af Wodeyar-dynastiet af konger og havde i hovedparten af perioden byen Mysuru som hovedstad.
Mysuru
Herskerne over Mysore kunne i 1600-tallet udnytte stridighederne mellem det muslimske mogulrige og de hinduistiske marathaer. I første del af 1700-tallet blev Mogulriget tillige svækket som følge af interne stridigheder, hvilket konsoliderede og udvidede herskerne af Mysores magtområde.
I 1761 tog en muslimsk feltherre, Haider Ali, magten, og i slutningen af 1700-tallet gjorde han Mysore til den dominerende magtfaktor i Sydindien. Han og senere hans farverige søn Tipu Sultan lå i konstant krig med nabofyrster og med den fremvoksende britiske kolonimagt. Det endte med Tipus nederlag og død i 1799, hvorefter briterne genindsatte den gamle fyrsteslægt.
Under britisk overherredømme fik Mysore status som fyrstestat bortset fra i perioden 1831-1881, da den var under direkte britisk styre.
Efter Indiens uafhængighed i 1947 blev Mysore delstat med den sidste hersker som guvernør. I 1956 blev den udvidet med kannada, og i 1973 skiftede Mysore navn til det nuværende Karnataka.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.