Manipur

Flertallet af befolkningen er hinduer; ca. en tredjedel er stammefolk, heraf mange kristne og mange med slægtskab til shanfolkene i Myanmar. Landbrug er langt det vigtigste erhverv og suppleres af skovbrug; ris, majs, tobak, sukker, teaktræ og bambus er vigtige produkter. Manipur ligger isoleret fra det øvrige Indien, industri er svagt udviklet, og delstaten er blandt landets fattigste.

Under det britiske kolonistyre var Manipur en fyrstestat under britisk kontrol. Ved Indiens uafhængighed i 1947 tilsluttede staten sig Indien og blev et unionsterritorium. I 1972 blev Manipur delstat i den indiske union.

I maj 2023 kom det til voldsomme kampe mellem de overvejende hinduistiske meithei, der udgør hovedparten af befolkningen, og kukier, der typisk er kristne. Baggrunden for urolighederne var en domstolsafgørelse, der betød, at meithei ville få samme type rettigheder, som ellers er forbeholdt det marginaliserede stammefolk kuki. Rettighederne gælder fx adgang til at købe land i stammeområderne og positiv særbehandling i forhold til offentlige job og uddannelse. Oprøret har ført til, at hundredevis af landsbyer er blevet brændt, mere end 300 kirker ødelagt, 150 døde og 60.000 gjort hjemløse (august 2023).

• Indien
• Indiens historie