Malabarkysten er en ældre, men stadig anvendt betegnelse for Sydindiens vestkyst og den bagvedliggende kystslette. Den strækker sig ifølge gængse definitioner fra Indiens sydspids Kanniyakumari til grænsen mod delstaten Goa mod nord. Betegnelsen Malabarkysten bruges sommetider også alene med reference til delstaten Keralas kystlinje, mens den tidligere tillige været brugt om hele Indiens vestkyst.
Malabarkysten
Malabarkysten strækker sig ifølge de fleste definitioner fra Goa i nord til Kanniyakumari i syd.
Malabarkystens geografi
Bag kystens brede sandstrande ligger en flad og frugtbar slette, der afgrænses mod øst af bjergkæden Western Ghats. Parallelt med kysten ligger der lange palmekransede kanaler, floder og strandsøer (kendt som Kerala Backwaters), som udgør vigtige transportveje og fiskepladser. På kystsletten dyrkes der blandt andet kokos, ris, gummi, cashewnødder og krydderier i et intensivt landbrug.
Kystområdet er meget tæt befolket og hjemsted for store byer som Kochi, Thiruvananthapuram og Kozhikode i Kerala og Mangaluru i delstaten Karnataka. Nogle distrikter i Kerala har mere end 3500 indbyggere pr. km2 (2011). Havnene i Mangaluru og Kochi er blandt Indiens største og basis for international handel.
Turisme
Malabarkysten er en populær destination for indiske og udenlandske turister, der tiltrækkes af de brede, hvide strande og de frodige, tropiske landskaber. En særlig attraktion er bådture på backwaters-kanalerne i Kerala, en anden er byen Fort Kochi, hvor portugiserne anlagde deres første fæstning i Indien, Fort Emmanuel, i 1503.
Malabar: Peberlandet
Kort over Sydindien fra 1733, der viser datidens forskellige statsdannelser.
Navnet Malabar nævnes første gang i skriftlige kilder af den arabiske forfatter al-Biruni, der menes at have besøgt Malabarkysten i 1025, og man formoder, at navnet er af – i hvert fald delvis – mellemøstlig oprindelse. Ordet Male nævnes allerede i midten af 500-tallet i en arabisk købmands rejsebeskrivelse som navnet på en indisk by med et stort marked for peber og kan muligvis føres tilbage til det dravidiske ord mala, som betyder bjerg. Endelsen -bar kommer sandsynligvis af det persisk/arabiske ord barr, der betyder land eller område.
Synonymt med Malabar optræder også navne som Manibar, Munibar og Mulibar, ligesom det sydvestindiske kystområde ofte slet og ret betegnes 'Peberlandet' (Balad al-filfil) i ældre arabiske rejseberetninger.
Et internationalt handelsknudepunkt
Malabarkysten har i flere tusinde år været et vigtigt knudepunkt for interkontinental handel med krydderier, navnlig sort peber, via Det Indiske Ocean, der har forbundet Indien med Afrika, Mellemøsten, Middelhavslandene og Østasien, særligt Kina. Romersk litteratur og arkæologiske fund vidner om, at der allerede i det 1. århundrede e.v.t. var en livlig handel mellem Malabarkysten og fremtrædende byer i Romerriget, bl.a. Alexandria i det nuværende Egypten.
Fra 900-tallet udviklede der sig desuden direkte handelsrelationer med Østasien, herunder særligt Kina, hvortil der blev eksporteret indigo, ingefær og bomuldsstof, foruden peber.
Frem til 1500-tallet var Malabarkysten det altdominerende centrum for verdenshandlen med peber, og peberhandlen har haft stor betydning for kystområdets historie, kultur og demografi.
Tidlig kosmopolitisme
Akvarel af et jødisk par på Malabarkysten fra den portugisiske samling af billeder af mennesker i andre verdensdele, som portugiserne havde kontakt med, Códice Casanatense, fra ca. 1540.
Af
ukendt kunstner, ca. 1540/Wikimedia Commons.
Licens:
CC0 1.0 Public domain
Akvarel af et muslimsk par på Malabarkysten fra den portugisiske billedsamling Códice Casanatense.
Af
ukendt kunstner, ca. 1540/Wikimedia Commons.
Licens:
CC0 1.0 Public domain
Akvarel af en mand og en kvinde fra gruppen af syrisk kristne på Malabarkysten fra den portugisiske billedsamling Códice Casanatense.
Af
ukendt kunstner, ca. 1540/Wikimedia Commons.
Licens:
CC0 1.0 Public domain
Akvarel af en mand og en kvinde fra hindukasten nair på Malabarkysten fra den portugisiske billedsamling Códice Casanatense.
Hinduer fra nair-kasten på Malabarkysten
Af
ukendt kunstner, ca. 1540/Wikimedia Commons.
Licens:
CC0 1.0 Public domain
Handelsforbindelsen til Mellemøsten betød, at kristne, jødiske og muslimske befolkningsgrupper tidligt slog sig ned på Malabarkysten. Ifølge overleveringen grundlagde apostlen Thomas en kristen menighed under et besøg i år 52 e.v.t. Sikkert er det, at der allerede i 400-tallet eksisterede et samfund af såkaldt syrisk kristne eller thomaskristne på Indiens sydvestkyst. Omkring 900-tallet havde også jødiske og muslimske samfund etableret sig som handelsfolk på Malabarkysten, hvor de bidrog til udviklingen af et multietnisk og multireligiøst samfund.
Den fredelige sameksistens mellem hinduer, muslimer, kristne og jøder i området og den vedvarende orientering udad mod fremmede lande har fået eftertiden til at karakterisere Malabarkystens historie og kultur som gennemgribende kosmopolitisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.